Dagbog

1. januar 2012

Vågnede ved kvart i syv tiden. Gik ned og lavede kaffe til Alice og jeg. Gik lidt rundt i huset alene og vågnede langsomt op. Toiletbesøg. Langsomt dukkede de op. Først Holger, så Rikke og sidst Alice. Holger havde ryddet op om aftenen og dækket bord til om morgenen. Nu gik han i køkkenet og anrettede til morgenmaden. Så var vi alle klar og fik et dejligt morgenmåltid. Der blev fortalt historier ved morgenbordet og efter en times tid gjorde vi klar til hjemkørsel. Hilste af efter en god nytårsaften og ønskede hinanden endnu engang et godt nytår. Og så hjem i regn og gråvejr og grønne marker. Fra Hillerød til Tuse Næs. Så en rovfugl på vejen. Og et par hornkvæg. Fin hjemtur og hilste på Thorbjørn som også var kommet i gang. Hans nytårsforsæt var at deltage i madlavning på stedet. Tirsdag og fredag. Det er rigtig godt og en god udvikling. Han var meget tilfreds med maden i går. Det var hyggeligt og så havde han set et stort og flot fyrværkeri. Året er begyndt godt. Så Anders Mattesens show fra 2009 i tv2. Det var godt, morsomt, imponerende og vedkommende. Fik sat postkassen op ved Aurora skiltet ude ved vejen. Selvgjort er velgjort. Hvad fatter gør er altid det rigtige… Mammut. 
http://www.faberflugt.dk

7.01.12

Stod op klokken seks. Lidt senere dukkede Alice op. Vi er åbenbart på mærkerne fra morgenstunden. Det er også den store udstillingsdag i dag. Alice har lavet mad til hele familien og lidt til og der er nogle finjusteringer fra morgenstunden. Jeg skulle lige rydde lidt op efter katten. Ordne de sidste ting på computeren. Lyssætte huset og drikke en kop kaffe. Alice skal til varmtvandsbad og jeg skal over i Tuse Næs Kunsthåndværk klokken ni og hjælpe Ida Holm Mortensen med at stille hendes keramiske ting op. Så kører dagen med os. Der er lige et par gulerødder der skal skrabes. - Det blev en strålende dag og ferniseringen gik godt. Alice holdt en god tale og Ida tog ordet og fortalte om sin keramik. Og så tog Alice ordet igen og åbnede udstillingen. Der var mange mennesker og der blev ved med at komme nogen. Det var faktisk helt forrygende.  Helt fra Kalundborg og mange andre steder, Hillerød og København og Holbæk. Og jeg fik mange smukke tilbagemeldinger. Ebba Als Andersen kom, Peter Eismark og Hannes fætter. Tove Fisker, Rikke Macholm og Holger Toxværd, Ole og Susanne. Lise, Thorsten,  Karla & Otto. Det  var en fantastisk eftermiddag og bagefter tog vi hjem og spiste sammen. Alice havde forberedt mad. Vi havde inviteret Rikke og Holger på aftensmad, så vi blev alle bespist. Derefter tog snakken og samværet over. Rigtig god og fyldig dag og bestået udstilling I Tuse Næs Kunsthåndværks Galleri: http://www.tusenaes-kunsthaandvaerk.dk/ 

4.02.12

Stod op klokken seks. Konstaterede at den stod på -12° C her til morgen. Det er godt nok koldt udenfor. Kulderekord indtil videre. Lyssatte rummene. Det hygger. Tog en islandsk sweater på og slåbrok. Bevæbnet med en kop kaffe satte jeg mig til computeren. Alice skal til varmtvandsbad  i dag. Jeg bliver hjemme og skriver lidt. Tager til svømning i morgen.

 I går fandt jeg et godt gratis program til at lave bøger med hos Blurb. Lige til at downloade gratis. Det er jeg vildt optaget af. Villigt og effektivt design. Arbejder med det. Lavede for nylig en lille prøvebog hos Blurb på en dag og fik den kort tid efter tilsendt. Det var tilfredsstillende. Også som epaper. Se her Hver dag sit billede. Det koster noget at få det trykt, men ikke alverden. Det er det værd. Kvaliteten er god.

8.03.12

Så kom min ny digtsamling på gaden. LØVLØSHEDENS HAVE. Tag godt imod den. "Hvert blad i haven skal vendes".
Igen et Blurb produkt og jeg er helt igennem tilfreds med deres tryksager. Se på forsiden af hjemmesiden.


20.03.12

Jævndøgn. Lettere blæsende her til morgen. Køligt. Skrev i faccebook forleden følgende: I tidernes morgen kom min professor Paul Rubow i litteratur op på Brandes talerstolen på universitetet i København og med et smil indledte han sin forelæsning: Jeg er så glad i dag. Jeg har fundet en bog i min samling. Den har været væk i 10 år, fordi én gæst havde sat den forkert tilbage. Men nu er den fundet igen. - Bare jeg kunne sige det samme. I tre dage har jeg ledt efter et tidsskrift fra ca. samme tid. Det ender med at jeg må gå på biblioteket. Men det bliver værre endnu i går kunne jeg ikke finde endnu en bog, min egen digtsamling fra midten af halvfjerdserne lod sig heller ikke opspore. Nu er der så biblioteket tilbage. Hvis ikke de har solgt ud af deres samlinger, som de ellers har haft for vane at gøre i de seneste år. - Er i gang med en udvælgelse af mine ting til en samling med den originale titel: Udvalgte digte.

28.05.12

Kunstdage i pinsen. Så er dagen begyndt. Lad der komme gæster. Hanne Svennevig og hendes fætter Bent Larsen har meldt deres ankomst ved elleve tiden. Bente Attermann var der i går. De kom og det var svært godt. Hanne havde Alices keramikfade fra Spanien med. Og de var flotte. Vi talte og de sad ude i haven og fik et glas vin, mens vi løb til og fra og snakkede med gæster og viste dem rundt og til rette, svarede på spørgsmål og fortalte. Der kom mange mennesker. Og et par gamle kursister havde fundet vej og var søde. Den ene købte en digtsamling og ville have den signeret. Og så kom Hans Ove (Larsen) (min barndoms ven fra Sdr. Nærå) og hans kæreste Cecilie Dissing. De blev her og Cecilie viste tegninger hun havde med. Fine ting. Bagefter spiste de frokost ude i østsiden. Imens tog vi mod andre gæster og snakkede. Hilste af med Hanne og Bent, der havde købt digte og jeg forærede dem et par tidsskrifter. Hans Ove købte mine Tilfældige Hændelser. Fik solgt et par af mine tidsskrifter og Alice har måske et par billeder på vej mod salg. Hun solgte godt af postkort. Sidst på dagen var det ved at være slut, men der kom lige ved syttentiden en enkelt sommerhus gæst ind, som ville se Alices billeder. Det var en god og travl  dag og med gode oplevelser. Vi fik ros for udstillingen og galleriet. Vejret var helt fantastisk i hele pinsen. Rigtig smukt. Vi spiste en god aftensmad og så en svensk historisk krimi og gik i seng. Gode dage i pinsen.

13.07.12

Stop op kl. 6.30 og trak gardinerne fra. Solen skinner, vekslende skydække. Stille vejr. Smeden kommer ved ottetiden. Mila ud og lave mad til den. Te og bakke til Alice. Kaffe. Mila ind. Gøre klar til dagen. Vi skal købe ind til Thorbjørn i dag. Smeden kom og ordnede ny radiator og 3 stk. nye termostater. Og så kom min bog På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom tilsendt med bududbringer til adressen fra Blurb. En moppedreng af en bog på 428 sider, hårdt omslag og med fint smudsbind med billeder og titel og forord og efterord på flappen. Så smukt så smukt. Og en stor bog. 18x18 cm. Jeg blev rørt og glad over at se den. Alice blev helt stum og syntes det var en smuk bog. Og så ringede Grete og sagde at hun og Ib og Karen havde meldt sig til Berlinturen. Det var fint. Vi købte ind og var ude hos Thorbjørn med varerne. Og så hjem med vores egne. Nu pause. I morgen skal vi et kort smut til Dragør til 40 års bryllupsdag. Og fernisering på maleriudstilling.

19.07.12

Stod op kvart i seks. Trak gardinerne fra. Lukkede Mila ind. Lave bakke til Alice. Kaffe til mig selv. Tændte computeren og ordnede morgentoilette. Det er skyet med småregn og ude i øst skinner solen igennem skyerne og sender et hvidt lys ud. Det blev et fint vejr resten af dagen. Vi arbejdede. Alice lavede fine zen-agtige kalligraferinger. Lette og fine tegn. Jeg fik hjælp af hendes mapper om Asger og kom langt med tidsskriftet. Et særnummer om Asger er ved at komme i stand. Nåede til side 24. Mangler malerier. Venter på Fodby. Var i LysHuset og plukke tomater. De er fine og modne nu. Og mange er på vej. Talte med Thorbjørn og lavede indkøbsliste. Besøger ham i morgen. Der ringede en og bestilte tid i galleriet lørdag. Aftensmad. Lidt håndbold. Læsning. I seng.

30.09.12

Op klokken syv. Trække gardinerne fra. Lyset ind. Der er sol. Børnebørnene stod op og kom ind ved halv otte tiden fuldt påklædte. Morgenmad og så morgen tv. Vi skal til Asnæs i dag og svømme. Det gik fint efter morgenmad og så af sted. Lise Blev hjemme. Vi havde det rigtig godt i svømmehallen og jeg fik alligevel svømmet 500 meter. Hjemme frokost og Thorbjørn kom hjem på besøg, rammede et billede ind og havde en god eftermiddag her. Han fik igen en snak med Thorsten og hilst på børnene igen. De havde haverunder og Otto og Karla fik mit kamera og gik rundt og fotograferede. Det kom der nogle gode og spændende billeder ud af. Karla gik rigtig på opdagelse med kameraet. Interessant. Vi fik noget frugt og æblegrød midt på eftermiddagen og Thorbjørn blev kørt hjem. Halv fem kørte Alice familien til toget i Holbæk og en god weekend var slut. En meget dejlig weekend. Vi spiste og så Forbrydelsen og gik i seng. Trætte og mætte af oplevelser. Fik ryddet op i LysRummet. Der har været meget i brug i de sidste dage. Tegning, maleri og lego. Fine dage.

01.10.12

Stod op halv syv og lyssatte rummene.  Vi skrællede æbler om eftermiddagen til æblegrød. Forberedte maden. Jeg sendte skriftet om Æblefestival 2012 ud på nettet. 12 siders epaper fra Issuu på de forskellige platforme. Så lidt tv og gik i seng. Vi har opsagt abonnement på andet tv, så der er ikke tv ovenpå i de næste måneder og nedenunder et begrænset udvalg. Fra første januar er det slut med Viasat og TDC tager over. Vi gik i seng og sov.

02.10.12

I aften er der Isabel Allende i Diamanten. Vi har købt billetter for længst. Hun fik for nogle få dage siden H.C. Andersen prisen på en halv million i Odense så Dronningesalen bliver nok fyldt ud. Så åbningen af Folketinget og statsminister Helle Thorning-Schmidts tale. Bestilte i Diamanten to billetter til Jan Guillou 9. november. Pakkede midt på dagen alle mine tryksager i to eksemplarer til forsendelse til Det Kgl. Biblioteks Pligtaflevering. Så indgår det i kulturarven fremover. En god aften med Isabel Allende. En livlig og snakkesalig kvinde med rigtig godt tag i sit publikum. Godt udspurgt i fin samtale med Lene Johansen og med oplæsning af Ellen Hillingsø. En god aften. Og så hjem og bilen hopper ud af det femte gear på¨vejen hjem. Vi så hjemme en halv krimi og gik i seng.

7.11.12

Jeg forærede min kone Barack Obamas sejr i bryllupsgave til morgen og et fortroligt brev. Vi er enige om at fremtiden ligger i at samarbejde om at løse verdens kæmpe problemer. Verdens ledere kan ikke sidde de store problemer af miljømæssig og økonomisk art overhørig. Vi må presse ledere til at samarbejde om løsninger. Vi må se at komme fremad med det samarbejdende demokrati - også her i landet. I livet er det så let at dø i brok, at skabe liv til gengæld højst besværligt. En ny begyndelse er altid mulig. Hvorfor ikke på denne fine morgen, hvor en befolkning besindede sig og lagde ud med endnu fire år til forbedringer. Lad os håbe. Og hjælpe til.

17.11.12

Blev vækket klokken syv med kaffe og æblejuice. Og et par gaver. Bl.a. fra Thorsten og familie: Brobyggerne af Jan Guillou og et slips fra Alice. Stod op og gik i bad. Lyssatte rummene. Mila ud og ind. Den fik mad. Hentede avisen. Trods weekend virkede den ved en gennembladring uinteressant. Det er en dårligt redigeret avis. Vi skal til Nivaagaard i dag. Kører lidt over ni. Poesiforum i dag. Glæder mig. Og i aften middag hos Marianne og Tue. Det bliver hyggeligt. Vi tog til Nivaagaard og Poesiforum og var der kvart i elleve. Vi gik ind og orienterede os. Købte billet og digtsamling og så på boderne fra forlagene med bøger og stedet var betjent af fine forlags unge. Midt i langsalen. Bagefter fik vi en kop kaffe og  lille let anretning. Så gik vi ned i salen til oplæsning. Og der var ca. tre digtere i timen til midt på eftermiddagen hvor bogen blev præsenteret af museumsdirektøren og digterne læste deres værk op ved hvert maleri som de havde valgt at skrive et digt til. Efter det kørte vi hjemad til middagen hos Marianne og Tue Poulsen. Det blev en meget hyggelig aften og en fin fødselsdag i det hele taget. Jeg hørte bl.a. oplæsning ved Janina Katz, Ulrikke S. Gernes, Peter Poulsen, Marianne Larsen, Henrik Nordbrandt og mange flere. Vi købte bogen i to eksemplarer: Den slags mirakler og gav den ene til Marianne og Tue. Vi fik god mad og en livlig snak i Kårup hos Marianne og Tue, hvor også Jørgen Albrechtsens tidligere kone var til stede. Vi kørte hende hjem, da vi skulle forbi hendes hus på hjemvejen. En hyggelig dag og aften sluttede ved halvtolvtiden.

13.11.2014

Dagene går og vi med dem. Arbejde og kreativitet flyder sammen i en helhed. Digte og billeder og udstillinger og samvær er uden grænser. Vi lever og lader livet leve. Vi besøger og får besøg. Vi tager ud og oplever naturen og nyder hjemmet og travlheden. Dagens lys er sparsomt i november, men det er her. Denne sommer og sensommer har været utrolig god og dejlig. Som en hilsen fra vor søn der gik bort i februar. Hans træers blade fylder haven som et vintertæppe. Vi har fortid, nutid og et stykke fremtid endnu. 

HUSET PÅ NÆSSET -  20. november 2014 kl. 20:

En aften om SØDE MOR - RØDE MOR

Medv.: LARS TRIER, PIA FUNDER, ALICE FABER & TOMMY FLUGT

For mange år siden i vor nabokommune: Geoparken sad der nogle unge mennesker og tænkte tanker sammen, de var optaget af kunsten, grafik, tegning og tidens problemer og de ville lave en kollektiv- og anderledes udstillingsgruppe sammen og den skulle tage de problemer, som rørte sig i dem op. De ville som alle unge mennesker give deres besyv med og vise hvad de kunne. Ikke som andre kunstneres individuelle udstillinger, men en gruppe af unge mennesker, der lavede kunst i tiden for almindelige mennesker om det, der rørte sig i dem og som de syntes var udfordringer. Vi er i slutningen af tresserne og det er de store demonstrationer mod Vietnamkrigens tid, Apartheidtiden.

 Det skulle være en gruppe der arbejdede sammen og lavede grafisk og slagkraftige plakater sammen som fællesudtryk. De skulle være billige så alle kunne få fat i dem, så valget faldt på at lave linoleumssnit i a4, a3, a2 formater for de hurtigt kunne lægges i trykkemaskinen og udgives i store oplag. På den måde blev original grafisk kunst i masseoplag til en tier opfundet til gruppen. Men indtil videre var der kun de tre grundlæggere: Ole Finding, Dea Trier Mørch og Troels Trier. Alle tre malere, tegnere og grafikere med tilknytning til Huset i Asnæs og Vallekilde. Men de manglede et navn til gruppen. Hvad skulle den hedde og hvem skulle de invitere med?

Ole Finding husker at telefonen ringede: ”Det var min mor, og vi snakkede lidt. Jeg kaldte hende altid ’søde mor’, og da jeg havde sagt det et par gange, fangede Dea det pludselig og råbte: ”Røde Mor. Vi skal hedde Røde Mor. ” Og på den måde blev gruppen navngivet. Det var i 1969. Dea var lige kommet hjem fra uddannelsesophold i Sovjetunionen. Lars kom snart med, han er bror til Troels og hører til Vallekilde slægten. Troels og Dea havde gået på Kunstakademiet. Lars gik på Musikkonservatoriet.

Alice og Tommy arbejdede med at skabe et visevershus i København i Ny Rosenborgkomplekset ved Rådhuspladsen og her åbnede de sammen med andre i 1969 I MIKROSKOPET, som blev samlingssted for mange af tidens folkemusikere og unge digtere. Og det var det år Tommy debuterede med digte i Gyldendals tidsskrift: Vindrosen. Og dem læste Dea og skrev til ham om et møde og om han ville være med i Røde Mor. Det ville han. Den gang studerede han Litteraturhistorie på Københavns Universitet. I 1968 vedtager 3-400 psykologistuderende ved Universitetet en resolution om at udeblive fra al undervisning. Hermed var Danmark en del af et internationalt studenteroprør, som også vi blev en del af. Samtidigheden i 68-oprøret er interessant og handler om antiautoritære ideer. Ned med professorvædet var et slogan. Men der var også tidens store udfordringer: Vietnamkrigen der eskalerede og afslørede USA's superimperialisme og i Kina folder kulturrevolutionen sig ud med skoleelever og studenter som aktive deltagere i skabelsen af historien. Alt det og mere til beskriver Røde Mor i sin kunst.

68-oprøret bliver en bevægelse.

Modstand mod NATO, EF (EU), atomvåbnene og atomkraftværkerne og papnæse industrierne. Modstanden fører til mange demonstrationer, mennesker mødes til festivaler i den københavnske Fælledpark og tilsvarende lokaliteter i Århus, Odense og Ålborg. Og kvindefestivaler og ø-lejre dukker op. Det kvindepolitiske – som starter med rødstrømperne og det ’feministiske’ bliver en af periodens markante bevægelser, som sætter sig dybe spor i danskernes hverdag. Og så bliver Rocken 68ernes musik. Steppeulvene, Alrune Rod, Burning Red Ivanhoe. Og Røde Mors AGIT PROP som udsender en single EP med 5 numre i på Demos forlag. Den udkommer overraskende i 80.000 eksemplarer og danner grundlaget for Demos Forlag. Senere opstår Røde mor Rock Ork i professionaliseret udgave.

Kollektive arbejdsformer

Røde Mor udstiller kollektive billeder. Det er fra begyndelsen en væsentlig del af arbejdsgrundlaget at arbejde sammen med amatører i en kollektiv billedudvikling og produktion. Når en billedopgave skal løses, træder Røde mors billedgruppe sammen til indledende diskussion. Ideer og motiver udvikles i fællesskab. De kollektive billeder og plakater bliver skåret i det medgørlige og billige linoleum. Årsagerne er mange: Linoleum er et billigt materiale, blødt at skære i og let at trykke. Man kan lave trykkene hjemme, men det færdige linoleumssnit kan også bruges direkte som kliché hos bogtrykkeren. Linoleumssnittets grove karakter gør det velegnet til agiterende formål. Den klare sort-hvide kontrast er nem at reproducere i aviser, blade, bøger og på plakater: Ingen gråtoner går tabt, for de findes ikke.

Efter mange sammenstillinger, prøvetryk og diskussioner vedtages det kollektive billede eller den kollektive plakat. Væsentlighedskriteriet er billedets umiddelbare fortællende egenskaber – og dets politiske effektivitet. Temaerne for de første kollektive plakater og illustrationer er solidaritet med de lavtlønnede, støtte til afrikanske bevægelser, for færre biler og flere børnehaver, modstand mod EEC (EU) og illustrationer til Debatteatrets udgivelse af en sangbog med Socialistiske sange, der udkom 1. maj. Senere på året 1971 udkom på forlaget Rhodos Røde Mor Sangbog, fuld af linoleumstryk, noder og guitargreb og indlagt plade.

De første møder foregik på Møllebjerg på Tuse Næs.

I en landejendom Møllebjerg boede Ibi Trier Mørch, Dea’s mor. Hun lagde stalde og hus til kunstnergruppens første møder. Og her diskuterede vi kunsten og tidens spørgsmål og hvordan vi skulle forholde os til det. Hvad skulle vi deltage i, hvor og hvordan? Hvordan skulle vores udstillinger være og hvad med indholdet i vore plakater? Der var spørgsmål nok og mange svar. Og vi var unge og energiske og havde det godt med hinanden. Og så gik Dea’s bror Andreas Trier Mørch rundt og fotograferede det hele lige så stille uden vi bemærkede det rigtigt. De billeder viser vi nogle af her i aften. Og de ligger også til grund for Tommys Aurora # 6 Tidsskrift for Kunst som omhandler arbejdsfællesskabet på Tuse Næs 1970. Det starter med at unge mennesker mødes og arbejder sammen i fælles indignation over tiden og det politiske liv. Og at det vil de gøre noget ved. Det er den gode fortælling og begyndelse. Her søger vi tilbage i arkiverne og fortæller lidt om denne begyndelse.

Det var i tresserne opstået en polariseret og giftig kunstdebat siden 1965, den Statslige uddeling af treårige arbejdsstipendier havde fremkaldt en storm af protester og en populistisk bevægelse ”rindalismen” med navn efter dens ophavsmand lagerforvalter Peter Rindal. For ham og hans tilhængere og dem kom der hurtigt mange af var det uforståeligt at staten i spare tider skulle betale til disse modernistiske kunstnere og forfattere. Hvis de ikke kunne klare sig selv måtte de finde et andet arbejde, var rådet. Rindalismen opstår pga manglende forudsætninger for at forstå kunst, men ikke at forstå bogen: tegnebogen. – Røde Mor vælger at gå ind i den opståede kulturkløft med en ikke-modernistisk, en realistisk-naivistisk udtryksform, som via genkendeligheden gjorde det let hos det store folkelige publikum og især arbejderne – at forstå hvad det drejede sig om og hvad vi ville: Forandring og opbrud.

I 1970-årsskriftet er der prøver på de enkelte medlemmers kunst i form af grafik. Yukari Ochiais linosnit af Ho Chi Minh, Thomas Kruses tegneserie om Kapitalens Fadervor, Troels Triers Napalm-flygtninge, Ole Thilos svært dekorerede US-general med bukserne nede om hælene, Tommy Flugts digt og billede ”Tilegnet Lambrakis”, Dea Trier Mørchs hyldest til de argentinske kunstnere, Lars Triers Nixon-karikatur og Andreas Trier Mørchs foto af en af kollektivets gavlmalerier i Holbæk.

Gruppen udvider sig i løbet af året. Anne-Mette Kruse, Alice Faber, Pia Funder og Ole Thilo kommer til. Årsskriftet er samtidig en præsentation og et visitkort. Det fortæller at Røde Mor har meldt sig ind i debatten og tilbyder at komme med udstillinger og optræden: Røde Mor AGIT PROP.

I disse AGIT PROP deltog alle i kollektivet. Nogle spiller, andre synger og læser op og andre mimer og danser og atter andre viser lysbilleder. En blanding af musik og lysbilleder er med til at skabe en fællesoplevelse, som understregede det politiske indhold på en humoristisk og satirisk måde. Og pludselig er Røde Mor AGIT PROP til stede overalt i København og Provinsen og plakaterne sælges i hobetal for en ti’er og hænger snart i hvert et studerekammer. Og så bliver der lavet en CD på Den Danske Filmskole, hvor Jacob Trier står for lydoptagelsen og den optages til under dække af en filmskolefilm, som Tommy er i gang med. Han laver en lille 16 mm med gruppen om sin sang Che Guevara og mange år senere kan nogle af optagelserne fra filmskolen bruges i en opsamlings CD som blev udsendt i 2002. Røde Mor – søde mor var i gang og blev kendt i land og rige rundt.

Digte af Tommy Flugt

Sensommersang

Jeg står med et vinglas i hånden

Og stirrer på solen går ned

Bag kornfede sensommermarker

Marker modnet i fred

Jeg står med et vinglas i hånden

Og tænker på marker et sted

Et sted hvor markerne er fede

Er fede af gødning fra lig

Jeg står med et vinglas i hånden

Og ser at en sol går ned

Jeg tænker på sensommermarker

Marker der ikke kan modnes i fredag

Lars Trier satte musik til det og det var trykt i Røde Mor Sangbog og kom senere med i 151 andre sange fra Edition Egtved 1982 i store oplag. Digtet var sågar også trykt i Ekstra Bladet i dets storhedstid.

Læser Opbrud: et digt der bliver/ sønderrevet hvordan/ skrives det digt [2. maj i Politikens grafiske kommentar med illustrationer af Røde Mor]. (s.16)

Skal man kaste (s.17)

U-land (18-20) Var med i min debut i Vindrosen nr. 3 1969 og indgik i Varg i Veum. Læste det op på Finlandsturneen og det er senere indspillet i DR på bånd, men aldrig udsendt. Forfatteren har lydbåndet.

Gøre op & Bryd ud (s.40)

Borgerskabet (s.41) Dette digt indgik i et musikalsk samarbejde: Tag magten, en digtsuite af Tommy flugt med musik af Ole Thilo, solist og sanger Otto Brandenburg med Radiojazzgruppen Opportunity under ledelse af Torben Kjær, DR 1974.

Kvindekamp er klassekamp (s.48) Dette digt blev brugt i alle mulige sammenhænge og citeret vidt og bredt. Det blev opsamlet i Gyldendals magasin LYRIK 77.

                                            Lær

                                            Lære de nye tanker

                                            eller

                                            Stivne med de gamle

UDE I VERDENS YDEROMRÅDER

Essay af Tommy Flugt.

Ude i morænelandskabet, det ældgamle istidslandskab og i vandkanten ned til Lammefjorden møder vi ikke så mange internationale og vigtige personer. Det er sjældent de lægger vejen forbi. Men det sker dog at der kommer betydelige personer herud. Og så rejser de igen efter et lille ophold.

Engang i halvfjerdserne kom en russisk kosmonaut på besøg til middag. Vi spiste og der var mange der ville hylde ham, men det blev for meget, så han gik ud i haven og legede med vores dengang små børn. Gyngede med dem og var optaget af det helt nære jordiske liv og jeg iagttog ham og så at det bekom ham vel. Han havde været to gange i rummet og kredset om den smukke blå planet. Der lærte han at holde af det nære. Ikke at jeg mener man behøver at rejse rundt i rummet for at blive klar over nærhedens betydning, men når man nu har været derude, synes jeg det var en fin lære, han drog med ned derude fra.

I vandkantslandet har der også været nogle danske digtere forbi, som skrev og vedblev med at skrive på dansk. Digteren Ivan Malinovski gjorde stort indtryk på mig som digter og som stilfærdigt menneske. Hans kone var en fremragende væver og tekstilarbejder. Og hun var her også. Jeg læste Ivan og gør det stadig. Har et af hans digte hængende: Misnøje til skade for mandstugten. Det muntrer mig altid lidt op. Vi brevvekslede lidt og han sendte mig engang en digtsamling med en dedikation i til mig: Fra Ivan til Tommy, som du ser fortsætter lidt endnu. Han havde været i en slags depression over sproget ikke slog til og at så mange statsledere havde stjålet sproget og taget det i deres mund, så at sige besudlet sproget. Men nu var han ovre krampen og skrev igen sine modstandsdigte. Af og til oversatte han Boris Pasternak fra russisk. I al denne koncentration omkring hvad man kan, så kan man glemme nærheden. Og han glemte faktisk at lægge mærke til hvad hans kone lavede. Han var blind på det øje. Min lokale ven Pottemageren Erik Reiff, som kendte Ivan og Ruth, fortalte en dag digteren Ivan at han var gift med en dygtig væverske, at hun var noget særligt i Danmark, at hun faktisk var en ret stor væverske. Det takkede han for og har sikkert ærgret sig over den manglende opmærksomhed. Ruth fik senere tildelt Bindesbøll Medaljen, som er den højeste udmærkelse. Hun fik også statens treårige legat senere igen. Sådan er den menneskelige nærhed tvivlsom, men dog til stede. Vi lever tæt, vi taler samme sprog, men ikke altid hjælper det på vor nære indsigt. Selvom vi læser andre sprog og taler med mange tunger, så garanterer det ikke for vor nødvendige forståelse. Vi er jo mennesker med fejl og mangler.

I øjeblikket er der trængsel i min indbakke. Hver eneste dag får jeg mails fra Obama administrationen. De fortæller mig om problemer med republikanerne og hvor vigtigt det er at lige netop jeg støtter dem på den ene eller anden måde. De fortæller at det rige Amerika i den grad donerer dollars til at forhindre bl.a. Obama Care, CO2 stigning og meget andet. En skriver til mig at de er dybt bekymrede over at kongressen ikke kan vedtage noget. Hvis kongressen ikke handler er den uden kritisk beskyttelse af The Voting Rights Act, som var det Martin Luther kæmpede for og døde for. Hvad der ikke er af benspænd i kongressen fra Republikanernes side er ikke værd at skrive om, og det gør aviserne herhjemme så heller ikke rigtigt, for så skal man jo tage stilling for og imod. Imens er demokraterne og den siddende præsident ved at blive trynet af kapitalen og forhåbningen til hans periode er blevet bremset i voldsom grad af de republikanske intriger og deres voldsomme retorik og økonomiske donationer til snart sagt, hvad som helst reaktionært i det amerikanske samfund. Præsidenten kæmper mod klimaforandringerne mens republikanerne er fornægtere af samme. Det religiøse højre i Amerika har en frygtelig indflydelse på en uoplyst befolkning og i kraft af deres økonomiske indsprøjtninger til partiet kan det oversvømme medierne med vanvittige reklamer og hadefulde kampagner mod deres modstander og præsidenten. Intet tyder på at præsidenten kan vinde flertal ved midtstatsvalget. Og at økonomien er hvor den er kan tilskrives Obama, men bliver det ikke, i stedet arbejder man uafbrudt på at forhindre de økonomiske fremskridt, blot for at stække præsidenten. Set ude fra er det fuldstændig vanvittig politik og ikke alene USA lider under det, men også verden som sådan. Republikanerne har et meget stort ansvar, men de har ikke været i stand til at handle som politikere i en stor nation med et medansvar i verden.

Støt os, stem, deltag, kan vi regne med dig? send flere penge: 3, 5 10 eller flere $ skriver de hele tiden fra Obamas stab samtidig med at de sender den ene rystende melding ud om chikanerierne fra republikanerne. Jo, jeg har det indefra og det er lærerigt. Og så er det lidt af en fejltagelse. Jeg er blevet opfattet som medlem af demokraterne. Jeg har i sin tid meldt mig til et eller andet og for at komme igennem skulle de bruge en adresse, der var en hindring og det var min postadresse. Da jeg endelig efter flere forsøg fik skrevet et nul foran 4300 så var jeg igennem. Lige siden har jeg fulgt med i stabens breve og opfordringer. Jeg har ikke betalt noget, for jeg vil ikke beskyldes for at gå i en fremmed stats tjeneste, men jeg har læst mig igennem en masse opfordringer og set hvor aktivt man kæmper. Og det har givet mig lidt respekt. Men også noget at tænke over. Jeg har forsøgt i et brev at forklare, hvor jeg bor og sådan set ikke er amerikaner, men brevet er ikke nået frem til rette vedkommende. Så jeg får stadig mails hver dag fra adskillige stabsmedlemmer: Nancy Pelosi, vicepræsidenten, præsidenten, præsidentens kone, stabsfuntionærer og kongresmedlemmer. Og pludselig sender præsidenten mig hele sin tale i forbindelse med IS problematikken. Og den synes jeg faktisk sagde mig noget. Så det er et sted hvor jeg får nogle øjeblikkelige nyheder. Også i et omfang som jeg slet ikke er i stand til at honorere, da jeg ikke har noget kontorpersonale til at hjælpe mig med min efterhånden omfattende korrespondance med Det Hvide Hus. Jeg må klare mig med min lille hjemmecomputer og lidt stjålen tid. Det sker at jeg oversætter lidt og sender det videre. Fx til kurderne. De kan godt bruge støtte og lidt opmuntring, hvis der er noget af den slags i den store verden. Og det er der trods alt.

Amerika er et rigt land og de har ikke brug for min støtte, de må selv finde ud af at rede sig ud af det politiske morads de er havnet i, men kurderne i Danmark, i Tyrkiet, i Irak, i Syrien, i Iran de har det ikke godt og bliver ikke behandlet godt. Hverken af den danske stat, der har lukket deres Roj TV eller i Tyrkiet, hvor Erdogan regeringen udfolder en forfærdelig foragt overfor den kurdiske befolkning. Og det Tyrkiske dobbeltspil i forhold til IS terroristerne bør man internationalt undersøge nærmere. Hvis der er nogen befolkningsgruppe i mellemøsten der har brug for vores udelte opmærksomhed og hjælp, så er det kurderne. Støt kurderne nu og bekæmp de internationale terrorister i IS. Ikke for ingenting er danskerne blevet opmærksomme på at det er IS, der er en trussel og det billede som EU og USA har givet os af kurderne er et forkert billede byggende på en fejlslagen analyse.

Når man begår en fejl og indser fejlen er det ikke forkert at rette den. Giv kurderne menneskerettighederne tilbage og fjern terrorstemplet på dem. Støt kurderne i deres kamp for anerkendelse og selvstændighed.

For ikke så længe siden havde vi en kurdisk familie på besøg. Mand og kone og deres to drenge i teenagealderen. Han er anklaget for indsamling i Danmark efter terrorparagraffen og hun kommer af en iransk familie, hvor de har været forfulgt i generationer, fordi de var kurdere. Han er blevet tortureret i Tyrkiet og får hjælp i Danmark i Dignity, samtidig med han sidder på anklagebænken hver dag i en sag rejst af Tyrkiet i forbindelse med lukningen af Roj TV. Begge prøver de at få et liv til at fungere af hensyn til deres børn. De besøgte os og jeg så ham, torturofferet, gå i haven med sine børn og nyde det. Vi har et lille vandhul i haven og han satte sig med de to drenge og fortalte dem om vandhullet, planterne og hvad de så. Og drengene lyttede på den måde børn skal lytte, når en god voksen fortæller dem en livgivende historie. De så på deres far med varme og taknemlige øjne. Det øjeblik glemmer jeg aldrig faderen for. Et lille glimt af håb var han i stand til at formidle i et øjebliks fred og ro.

© Tommy Flugt
25.09.2014

2015-16

Det blev digtenes år. Jeg skrev den ene digt efter det andet om ikke hver morgen, så næsten. Og jo flere jeg skrev des flere kom til. På et tidspunkt måtte jeg samle det og da Alice bekvemt skulle en lille uge til Luxembourg, brugte jeg tiden til at lave en samling af mine digte. Det blev til DIGTE 2015. Lidt senere kom NOSTALGISKE POSTKORT DIGTE 2015, men et enkelt digt teede sig sådan at det ville have sin egen lille samling, så det måtte jeg bøje mig for og det blev til DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN 2015. I november måned var jeg inviteret ind til Fair Play til en samtale og oplæsningsaften, hvor jeg læste op fra min 2015 digtsamling. Det blev en fin aften. Og alt imens skrev jeg videre og videre og offentliggjorde digtene hver dag eller hver anden på Facebook. 

Det fulgte nogle af mine musikalske venner og pludselig havde de lavet musik til et par digte. Det var meget glædeligt. Og jeg blev dybt rørt over deres kompositioner, sang & musik af Birte Zander & Lars Trier. De sendte mig nogle optagelser til aflytning. Det var som det skulle være, overensstemmelse mellem ord, sang og musik. Vi havde jo oplevet et fint samarbejde i Huset på Næsset, da vi havde arrangeret en Røde Mor aften og senere da vi sammen deltog i en aften med kurdere i Dansk Forfatterforening som jeg stod for. Nu udviklede sig noget nyt ud fra digte på Facebook. Og jeg blev ved med at skrive. Igen blev det tid at samle sammen til en ny samling og den kom ud i januar: SINDETS ARKÆOLOGI digte af Tommy Flugt 2016. Denne gang 270 sider i lidt større og dyrere format end tidligere. Meget tilfredsstillende format og så skulle man tro at det var pause tid, men stadig strømmer digte. Som en større digter engang sagde: Det er som en blødersygdom. Det strømmer ud, når først der er prikket hul.

Og så skal Alice og jeg have en fælles udstilling i galleri Boserup ved Roskilde i naturskønt område og sammen med unikke stenskulpturer fra Zimbabwe. Alice udstiller tegninger, malerier og kalligrafi og nogle af hendes nye serier. Jeg udstiller landskabsfotografier, fotobøger, tidsskrifter og digtsamlinger. Og jeg læser op fra min nye digtsamling den 5.03 kl. 14-16 hvor der er fernisering. Udstillingen varer et par måneder til den 12.06 Der er åbent lørdag søndag i perioden fra 11-17.  En fin kultur-tur med mulighed for gratis kaffe og skovtur.

I vintermåneder har jeg været kurator på en Lyriksalon i biblioteket Pakhuset i Nykøbing Sj og det har været nogle fine og inspirerende eftermiddage fra 16-18. De slutter nu den 10.03 med besøg fra StORDstrømmen ved digteren fra Lolland Falster Thorvald Berthelsen og en digterven fra København Steffen Baunbæk. De vil fortælle og læse op. Og vi vil lytte og gå i dialog. Måske kan nord & syd finde sammen omkring lyrikken. Måske en slags nORD&sydORDstrømme. At udveksle med hinanden er altid godt. 

Den 12. marts har Alice fået arrangeret Rock til Guldaldermalerier kl. 15.30 i Aksen i Asnæs, hvor digter og musiker Søren Mølstrøm har lavet sang til flere guldaldermalerier bl.a. Th. Philipsens billede fra 1901 Fårevejle landevej. Den 13 åbner Malergården og den 21. maj er der generalforsamling der fra kl. 10-14. To taler om maleren Sigurd Swane. Den 28.05 besøger vi Cathrine Raben Davidsen i hendes atelier.

Og så slutter vi Lyriksalonerne af for denne gang med en aften i PAKHUSET. Jeg laver sammen med Birte Zander, Lars Trier og John Strange en Musikalsk Lyrisk Sangaften, hvor de spiller og synger sange til mine digte, som de har komponeret musik til. I alt 9 sange, heraf 8 nye. Vi glæde os til aftenen den 1. april kl. 19.30-21.30. 

Og så bliver det sommer på landet, når alle generalforsamlingerne er slut. Og vi har en del stykker i år at deltage i: LAG, Huset på Næsset, Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner. Og jeg har Dansk Forfatterforening og Dansk PEN.

MUSIKALSK LYRISK SANGAFTEN 1. april 2016 i PAKHUSET i Nykøbing Sjælland med Lars Trier, guitar, Birte Zander, sang, John Strange, kontrabas og Tommy Flugt, digte og oplæsning blev optaget af Frejas Fokus ved Laila Hodell og kan bestilles som CD & DVD hos AURORA på telefon: 5126 5643: Her kan digtsamlingen SINDETS ARKÆOLOGI som CD & DVD bygger på ligeledes bestilles. 

Det blev også til en medvirken til en film om et tegnekursus på Malergården 2015. Link Hvor Anne Gyrite Schÿtt medvirkede som underviser for 20 kursister i Malergårdens nye Kunstskole. Et arrangement som Tegnerne - Tegnerforeningen af 1919 og Alice Faber stod for. Laila Hodell fra Frejas Focus stod for at filme og klippe til en færdig film.

Ud i verden hvorhen

Det vælter ud med romaner og film som man aldrig får læst og set. Der kommer hele tiden nye digtere til og deres digtsamlinger som man ikke har en chance for at forholde sig til endsige læse. Der er for vor tid skrevet tonsvis at litteratur som man aldrig kommer i nærheden af. Der males og tegnes i vor verden og for os. Tegn er der nok af. Det er ikke det der mangler. Det manglede bare. Men hvordan kan det være at vi alligevel føler at vi kender lidt til verden og at alt er godt selvom vi ikke kender den i dybden. Fordi vi ved at der arbejdes, at folk gør deres bedste. At der digtes på livet løs. At du og vi ikke er alene, men at alt har betydning i vor skildring af det at være til og være menneske på denne store lille blå klode. Denne flid der omgiver os. Denne enorme skabelse på en klode der engang vil blive til intet og slette alle spor. Alle de spor vi lægger i romaner, digte, malerier, tegninger, sange og musikken. Vi synger om det skrøbelige liv der engang vil forsvinde og blive til støv

© Tommy Flugt

Stille ind stille
sjælen morgenklar igen
bryde natten op

Stille start stille
morgnen kræver ro og fred
kræver kaffen klar

Stille ro stille
lukke nattens mørke ned
pudse dagen klar

Stille dag stille
morgenstund har sølv i mund
byder talen op

MIT LIV PÅ OPFORDRING

Lise Bjørg og Thorsten Faber Flugt bestilte denne Livsfortælling om mig i anledning af min 80 årsdag den 17. november 2021

- fortalt til Liv Mygind i en 9 timers lang samtale som hun optog og redigerede ned til 3 t 11 min i maj 2021.

Indledningen er en sang: Her er morgner med lys - skrevet af mig, Tommy Flugt og sat i musik og sang af Birte Zander Trier.

Fortæller om min mor og far. Bitten og Harry Flugt. Og om smeden i Grejsdalen ved vejle. Min farfar. Om fars jyske sprog.

Så min fødsel og Strynø i det sydfynske øhav. Barndommen og krigen. Mona, min søster fødes i 1945.

Flytningen til Sdr. Nærå på Fyn i 1947. 50’erne. Fjernsyn, grundskolen, sporten, legen i haven.

Puberteten. Sneblindheden. Lærte at køre lastbil som 15årig. Familielivet.

Marie Jørgensens Drengeskole i Odense. Og senere Gymnasiet Katedralskolen i Odense. Skoletidsskrift Punch.

Atommarchen. Lærte at protestere mod autoriteterne. Europa rejse efter gymnasiet. Soldat i 2 år. Så Askov Højskole et halvt år. At blive til noget. Universitetet. Vietnamdemonstrationerne. Desperat generation. Lars Trier synger Sangen om Che Guevara.

Alice og København 1968. Sang: Lungerne synger og jeg synger med (Birte Zander). IMikroskopet.

Sang: De hvide skyer (Birte Zander). Havevandring Tuse Næs.

Thorbjørn og Thorsten, Alice. Holbæk Byråd.

Børnebørn - Thorsten. At blive bedsteforældre. Oplæsninger for børnebørnene.

Thorbjørns død.

Nutiden. Otium. Hver morgen en morgen og lyset at stå op til.

Slutdigt: Lyset Landskabet Mødet

Tommy Flugts Livshistorie: https://soundcloud.com/liv-mygind/tommy-flugts-livshistorie-1/s-X5S4nist4xQ

NOGET OM MIN DIGTNING

I de seneste mange år har jeg skrevet hver dag, og i de sidste par år har digtet, lyrikken eller poesien haft min opmærksomhed og på et tidspunkt fangede den mig ind, så den krævede al min opmærksomhed. Efterhånden tog digtet over. Jeg var ikke mere den der bestemte, men digtene bestemte hvornår og hvordan jeg skulle skrive dem. De kom stort set om natten og morgenen, så det var bare om at have pen og papir klar eller sidde ved computeren om morgen og skrive nattens noter eller morgenens ord ned som mere og mere kom i færdig digterisk form. I mine digte har jeg gjort mig nogle overvejelser om denne proces og skrevet om den. Alene i år er det blevet til tre digtsamlinger, to ret store og en normal digtsamling, sådan som de plejer at være OKTOBER. Den sidste og mindste blev også den største 424 sider 10x15 cm: MØRKETS LYS.

Selvom en ny samling er undervejs i begyndelsen af 2017 og blot kræver min opmærksomhed i begyndelsen af det nye år, så kan jeg mærke at min poetiske åre kræver ro og jeg må derfor afstå fra hvad jeg ellers har gjort det sidste år, udsendt et morgendigt på Facebook hver morgen. Mit sprog er ved at bevæge sig ad andre veje og jeg kan mærke, at det er en prosahistorie, der trækker i ordene. En historie der har ligget og arbejdet nogle år, men som nu med større styrke kræver sin forfatter. Så jeg er på vej over i prosaen og det er en helt anden sag end poesien. Den er mere lukket i sin skabelsesproces, så jeg må derover og være i det rum i fremtiden.

Derfor lukker jeg ned for digteriet på Facebook. Ikke at jeg lukker ned for poesien, men også den skal have ro. Sådan må det være. Der er tid for åbenhed og en nødvendig tid i koncentreret lukkethed.

Sidste digt/ Last poem

Nattens poesi

er borte til dagen og

klarheden kommer

Sproget lukker ned

overlader læseren

uden ord og trøst

Det er sidste digt

den allersidste gang hvor

du modtager ord

Hav det nu godt mens

vi er borte og sender

dig drømme og håb

Ordene kommer

og ordene de går nu

helt væk ordene

Ord der gemmer sig

husker den der fordybet

i digte læste dem

© Tommy Flugt

12.12.2016

MØRKETS LYS var den sidste, troede jeg. Men så kom digtsamlingerne SINDETS ARKÆOLOGI i slutningen af 2016 på 270 sider og en lille normal samling fra OKTOBER af samme navn på 60 sider. DER ER EN FASAN I BAGHAVEN på 250 sider kom i 2018 i starten. I slutning af året kom DEN BRÆNDENDE SOMMER på 150 sider.

Og så kom det jeg havde lagt op til, min con amore prosatekst i 2018 TIDENS KONGE Olufs Verden. Nu var det slut troede jeg, men der kom endnu en digtsamling: PORØSE GRÆNSER på 250 sider i slutningen af 2019.

Det må være nok nu, mener min skrivemaskine, min computer. Den gik ned med mand og mus, tekst og billeder og hvad man ellers har samlet på sin PC for en lille uge siden. Der er tilkaldt en reparatør som kommer i eftermiddag. Så får vi se om han kan genskabe mit store arkiv.

”Jeg råber med vand i munden: Hjælp!”

Og i eftermiddag håber jeg min data og computer reparatør kan klare problemerne med min tabte hukommelse og et tastatur der er slidt op og ikke kan huske alfabetet mere. Det skal fornys.

Og det skal jeg også. Så nu øver jeg mig på en reserve HP-computer. Det er som at begynde forfra.

Det skal man åbenbart en gang imellem – også i min alder.

Uden gamle tekster og ord må nye komme til. Verden er ung endnu.

Og endnu en digtsamling har set dagens lys i 2021. Følte trang til at se om jeg havde til en digtsamling i anledning af jeg snart rundede de firs. Og det viste sig der var nok og det blev til endnu en samling på 180 sider hos mit forlag trykker Blurb. Titlen blev min yndlingsfugl SOLSORT. Det blev til gengæld noget af en prøvelse at få den hjem. Blurb er et Los Angeles firma, som leverer digtopsætning og sender det færdige digt til trykning i England, hvorfra jeg så hidtil har modtaget det. Men jeg havde glemt at England var trådt ud af EU via deres Brexit og at det gav problemer med forsendelse, told og udlevering. På et tidspunkt var bøgerne kommet til Danmark, men kunne ikke udleveres før jeg havde oprettet toldforbindelse, og da jeg fik et firma UPS til at hente dem og levere ville de ikke aflevere uden at få kontanter. Hvem har kontanter på sig i vor tid? Så lykken blev at min kone på vej til tog kunne betale med Mobil Pay, og jeg kunne over netbanken bevise for chaufføren, at der nu var betalt. Og så fik jeg udleveret min nye digtsamling. Den 21 i rækken. Noget af et besvær de englændere har givet en. Men også lærerigt. Nu skifter jeg til et Hollandsk trykkeri fremover. Medmindre et dansk kan gøre det lige så godt. Og med det mener jeg, at det hele kan laves herhjemme fra og videresendes over internettet og så komme tilbage til mig ca. fjorten dage efter. Den proces er jeg blevet glad for. Her kontrollerer jeg selv alle forløb og har kun mig selv at takke for evt. skønhedsfejl.

Længe leve sproget og lyrikken.

© Tommy Flugt

12.12.2019 –12.12.21

5126 5643