|
|
|
|
|
At være eller ikke at være...
2012 og så videre...
1. januar 2012
Vågnede ved kvart i syv tiden. Gik ned og lavede kaffe til Alice og jeg. Gik lidt rundt i huset alene og vågnede langsomt op. Toiletbesøg. Langsomt dukkede de op. Først Holger, så Rikke og sidst Alice. Holger havde ryddet op om aftenen og dækket bord til om morgenen. Nu gik han i køkkenet og anrettede til morgenmaden. Så var vi alle klar og fik et dejligt morgenmåltid. Der blev fortalt historier ved morgenbordet og efter en times tid gjorde vi klar til hjemkørsel. Hilste af efter en god nytårsaften og ønskede hinanden endnu engang et godt nytår. Og så hjem i regn og gråvejr og grønne marker. Fra Hillerød til Tuse Næs. Så en rovfugl på vejen. Og et par hornkvæg. Fin hjemtur og hilste på Thorbjørn som også var kommet i gang. Hans nytårsforsæt var at deltage i madlavning på stedet. Tirsdag og fredag. Det er rigtig godt og en god udvikling. Han var meget tilfreds med maden i går. Det var hyggeligt og så havde han set et stort og flot fyrværkeri. Året er begyndt godt. Så Anders Mattesens show fra 2009 i tv2. Det var godt, morsomt, imponerende og vedkommende. Fik sat postkassen op ved Aurora skiltet ude ved vejen. Selvgjort er velgjort. Hvad fatter gør er altid det rigtige… Mammut. http://www.faberflugt.dk
7.01.12
Stod op klokken seks. Lidt senere dukkede Alice op. Vi er åbenbart på mærkerne fra morgenstunden. Det er også den store udstillingsdag i dag. Alice har lavet mad til hele familien og lidt til og der er nogle finjusteringer fra morgenstunden. Jeg skulle lige rydde lidt op efter katten. Ordne de sidste ting på computeren. Lyssætte huset og drikke en kop kaffe. Alice skal til varmtvandsbad og jeg skal over i Tuse Næs Kunsthåndværk klokken ni og hjælpe Ida Holm Mortensen med at stille hendes keramiske ting op. Så kører dagen med os. Der er lige et par gulerødder der skal skrabes. - Det blev en strålende dag og ferniseringen gik godt. Alice holdt en god tale og Ida tog ordet og fortalte om sin keramik. Og så tog Alice ordet igen og åbnede udstillingen. Der var mange mennesker og der blev ved med at komme nogen. Det var faktisk helt forrygende. Helt fra Kalundborg og mange andre steder, Hillerød og København og Holbæk. Og jeg fik mange smukke tilbagemeldinger. Ebba Als Andersen kom, Peter Eismark og Hannes fætter. Tove Fisker, Rikke Macholm og Holger Toxværd, Ole og Susanne. Lise, Thorsten, Karla & Otto. Det var en fantastisk eftermiddag og bagefter tog vi hjem og spiste sammen. Alice havde forberedt mad. Vi havde inviteret Rikke og Holger på aftensmad, så vi blev alle bespist. Derefter tog snakken og samværet over. Rigtig god og fyldig dag og bestået udstilling I Tuse Næs Kunsthåndværks Galleri: http://www.tusenaes-kunsthaandvaerk.dk/
4.02.12
Stod op klokken seks. Konstaterede at den stod på -12° C her til morgen. Det er godt nok koldt udenfor. Kulderekord indtil videre. Lyssatte rummene. Det hygger. Tog en islandsk sweater på og slåbrok. Bevæbnet med en kop kaffe satte jeg mig til computeren. Alice skal til varmtvandsbad i dag. Jeg bliver hjemme og skriver lidt. Tager til svømning i morgen.
I går fandt jeg et godt gratis program til at lave bøger med hos Blurb. Lige til at downloade gratis. Det er jeg vildt optaget af. Villigt og effektivt design. Arbejder med det. Lavede for nylig en lille prøvebog hos Blurb på en dag og fik den kort tid efter tilsendt. Det var tilfredsstillende. Også som epaper. Se her Hver dag sit billede. Det koster noget at få det trykt, men ikke alverden. Det er det værd. Kvaliteten er god.
8.03.12
Så kom min ny digtsamling på gaden. LØVLØSHEDENS HAVE. Tag godt imod den. "Hvert blad i haven skal vendes". Igen et Blurb produkt og jeg er helt igennem tilfreds med deres tryksager. Se på forsiden af hjemmesiden.
20.03.12
Jævndøgn. Lettere blæsende her til morgen. Køligt. Skrev i faccebook forleden følgende: I tidernes morgen kom min professor Paul Rubow i litteratur op på Brandes talerstolen på universitetet i København og med et smil indledte han sin forelæsning: Jeg er så glad i dag. Jeg har fundet en bog i min samling. Den har været væk i 10 år, fordi én gæst havde sat den forkert tilbage. Men nu er den fundet igen. - Bare jeg kunne sige det samme. I tre dage har jeg ledt efter et tidsskrift fra ca. samme tid. Det ender med at jeg må gå på biblioteket. Men det bliver værre endnu i går kunne jeg ikke finde endnu en bog, min egen digtsamling fra midten af halvfjerdserne lod sig heller ikke opspore. Nu er der så biblioteket tilbage. Hvis ikke de har solgt ud af deres samlinger, som de ellers har haft for vane at gøre i de seneste år. - Er i gang med en udvælgelse af mine ting til en samling med den originale titel: Udvalgte digte.
28.05.12
Kunstdage i pinsen. Så er dagen begyndt. Lad der komme gæster. Hanne Svennevig og hendes fætter Bent Larsen har meldt deres ankomst ved elleve tiden. Bente Attermann var der i går. De kom og det var svært godt. Hanne havde Alices keramikfade fra Spanien med. Og de var flotte. Vi talte og de sad ude i haven og fik et glas vin, mens vi løb til og fra og snakkede med gæster og viste dem rundt og til rette, svarede på spørgsmål og fortalte. Der kom mange mennesker. Og et par gamle kursister havde fundet vej og var søde. Den ene købte en digtsamling og ville have den signeret. Og så kom Hans Ove (Larsen) (min barndoms ven fra Sdr. Nærå) og hans kæreste Cecilie Dissing. De blev her og Cecilie viste tegninger hun havde med. Fine ting. Bagefter spiste de frokost ude i østsiden. Imens tog vi mod andre gæster og snakkede. Hilste af med Hanne og Bent, der havde købt digte og jeg forærede dem et par tidsskrifter. Hans Ove købte mine Tilfældige Hændelser. Fik solgt et par af mine tidsskrifter og Alice har måske et par billeder på vej mod salg. Hun solgte godt af postkort. Sidst på dagen var det ved at være slut, men der kom lige ved syttentiden en enkelt sommerhus gæst ind, som ville se Alices billeder. Det var en god og travl dag og med gode oplevelser. Vi fik ros for udstillingen og galleriet. Vejret var helt fantastisk i hele pinsen. Rigtig smukt. Vi spiste en god aftensmad og så en svensk historisk krimi og gik i seng. Gode dage i pinsen.
13.07.12
Stop op kl. 6.30 og trak gardinerne fra. Solen skinner, vekslende skydække. Stille vejr. Smeden kommer ved ottetiden. Mila ud og lave mad til den. Te og bakke til Alice. Kaffe. Mila ind. Gøre klar til dagen. Vi skal købe ind til Thorbjørn i dag. Smeden kom og ordnede ny radiator og 3 stk. nye termostater. Og så kom min bog På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom tilsendt med bududbringer til adressen fra Blurb. En moppedreng af en bog på 428 sider, hårdt omslag og med fint smudsbind med billeder og titel og forord og efterord på flappen. Så smukt så smukt. Og en stor bog. 18x18 cm. Jeg blev rørt og glad over at se den. Alice blev helt stum og syntes det var en smuk bog. Og så ringede Grete og sagde at hun og Ib og Karen havde meldt sig til Berlinturen. Det var fint. Vi købte ind og var ude hos Thorbjørn med varerne. Og så hjem med vores egne. Nu pause. I morgen skal vi et kort smut til Dragør til 40 års bryllupsdag. Og fernisering på maleriudstilling.
19.07.12
Stod op kvart i seks. Trak gardinerne fra. Lukkede Mila ind. Lave bakke til Alice. Kaffe til mig selv. Tændte computeren og ordnede morgentoilette. Det er skyet med småregn og ude i øst skinner solen igennem skyerne og sender et hvidt lys ud. Det blev et fint vejr resten af dagen. Vi arbejdede. Alice lavede fine zen-agtige kalligraferinger. Lette og fine tegn. Jeg fik hjælp af hendes mapper om Asger og kom langt med tidsskriftet. Et særnummer om Asger er ved at komme i stand. Nåede til side 24. Mangler malerier. Venter på Fodby. Var i LysHuset og plukke tomater. De er fine og modne nu. Og mange er på vej. Talte med Thorbjørn og lavede indkøbsliste. Besøger ham i morgen. Der ringede en og bestilte tid i galleriet lørdag. Aftensmad. Lidt håndbold. Læsning. I seng.
30.09.12
Op klokken syv. Trække gardinerne fra. Lyset ind. Der er sol. Børnebørnene stod op og kom ind ved halv otte tiden fuldt påklædte. Morgenmad og så morgen tv. Vi skal til Asnæs i dag og svømme. Det gik fint efter morgenmad og så af sted. Lise Blev hjemme. Vi havde det rigtig godt i svømmehallen og jeg fik alligevel svømmet 500 meter. Hjemme frokost og Thorbjørn kom hjem på besøg, rammede et billede ind og havde en god eftermiddag her. Han fik igen en snak med Thorsten og hilst på børnene igen. De havde haverunder og Otto og Karla fik mit kamera og gik rundt og fotograferede. Det kom der nogle gode og spændende billeder ud af. Karla gik rigtig på opdagelse med kameraet. Interessant. Vi fik noget frugt og æblegrød midt på eftermiddagen og Thorbjørn blev kørt hjem. Halv fem kørte Alice familien til toget i Holbæk og en god weekend var slut. En meget dejlig weekend. Vi spiste og så Forbrydelsen og gik i seng. Trætte og mætte af oplevelser. Fik ryddet op i LysRummet. Der har været meget i brug i de sidste dage. Tegning, maleri og lego. Fine dage.
01.10.12
Stod op halv syv og lyssatte rummene.
Vi skrællede æbler om eftermiddagen til æblegrød. Forberedte maden. Jeg sendte skriftet om Æblefestival 2012 ud på nettet. 12 siders epaper fra Issuu på de forskellige platforme. Så lidt tv og gik i seng. Vi har opsagt abonnement på andet tv, så der er ikke tv ovenpå i de næste måneder og nedenunder et begrænset udvalg. Fra første januar er det slut med Viasat og TDC tager over. Vi gik i seng og sov.
02.10.12
I aften er der Isabel Allende i Diamanten. Vi har købt billetter for længst. Hun fik for nogle få dage siden H.C. Andersen prisen på en halv million i Odense så Dronningesalen bliver nok fyldt ud. Så åbningen af Folketinget og statsminister Helle Thorning-Schmidts tale. Bestilte i Diamanten to billetter til Jan Guillou 9. november. Pakkede midt på dagen alle mine tryksager i to eksemplarer til forsendelse til Det Kgl. Biblioteks Pligtaflevering. Så indgår det i kulturarven fremover. En god aften med Isabel Allende. En livlig og snakkesalig kvinde med rigtig godt tag i sit publikum. Godt udspurgt i fin samtale med Lene Johansen og med oplæsning af Ellen Hillingsø. En god aften. Og så hjem og bilen hopper ud af det femte gear på¨vejen hjem. Vi så hjemme en halv krimi og gik i seng.
7.11.12
Jeg forærede min kone Barack Obamas sejr i bryllupsgave til
morgen og et fortroligt brev. Vi er enige om at fremtiden ligger i at
samarbejde om at løse verdens kæmpe problemer. Verdens ledere kan ikke sidde de
store problemer af miljømæssig og økonomisk art overhørig. Vi må presse ledere
til at samarbejde om løsninger. Vi må se at komme fremad med det samarbejdende
demokrati - også her i landet. I livet er det så let at dø i brok, at skabe liv
til gengæld højst besværligt. En ny begyndelse er altid mulig. Hvorfor ikke på
denne fine morgen, hvor en befolkning besindede sig og lagde ud med endnu fire
år til forbedringer. Lad os håbe. Og hjælpe til.
17.11.12
Blev vækket klokken syv med kaffe og æblejuice. Og et par gaver. Bl.a. fra Thorsten og familie: Brobyggerne af Jan Guillou og et slips fra Alice. Stod op og gik i bad. Lyssatte rummene. Mila ud og ind. Den fik mad. Hentede avisen. Trods weekend virkede den ved en gennembladring uinteressant. Det er en dårligt redigeret avis. Vi skal til Nivaagaard i dag. Kører lidt over ni. Poesiforum i dag. Glæder mig. Og i aften middag hos Marianne og Tue. Det bliver hyggeligt. Vi tog til Nivaagaard og Poesiforum og var der kvart i elleve. Vi gik ind og orienterede os. Købte billet og digtsamling og så på boderne fra forlagene med bøger og stedet var betjent af fine forlags unge. Midt i langsalen. Bagefter fik vi en kop kaffe og lille let anretning. Så gik vi ned i salen til oplæsning. Og der var ca. tre digtere i timen til midt på eftermiddagen hvor bogen blev præsenteret af museumsdirektøren og digterne læste deres værk op ved hvert maleri som de havde valgt at skrive et digt til. Efter det kørte vi hjemad til middagen hos Marianne og Tue Poulsen. Det blev en meget hyggelig aften og en fin fødselsdag i det hele taget. Jeg hørte bl.a. oplæsning ved Janina Katz, Ulrikke S. Gernes, Peter Poulsen, Marianne Larsen, Henrik Nordbrandt og mange flere. Vi købte bogen i to eksemplarer: Den slags mirakler og gav den ene til Marianne og Tue. Vi fik god mad og en livlig snak i Kårup hos Marianne og Tue, hvor også Jørgen Albrechtsens tidligere kone var til stede. Vi kørte hende hjem, da vi skulle forbi hendes hus på hjemvejen. En hyggelig dag og aften sluttede ved halvtolvtiden.
13.11.2014
Dagene går og vi med dem. Arbejde og kreativitet flyder sammen i en helhed. Digte og billeder og udstillinger og samvær er uden grænser. Vi lever og lader livet leve. Vi besøger og får besøg. Vi tager ud og oplever naturen og nyder hjemmet og travlheden. Dagens lys er sparsomt i november, men det er her. Denne sommer og sensommer har været utrolig god og dejlig. Som en hilsen fra vor søn der gik bort i februar. Hans træers blade fylder haven som et vintertæppe. Vi har fortid, nutid og et stykke fremtid endnu.
November 2014
HUSET PÅ
NÆSSET
-
20. november 2014 kl. 20:
En aften om
SØDE MOR - RØDE
MOR
Medv.:
LARS TRIER, PIA FUNDER, ALICE FABER
& TOMMY FLUGT
For mange år
siden i vor nabokommune: Geoparken sad der nogle unge mennesker og tænkte
tanker sammen, de var optaget af kunsten, grafik, tegning og tidens problemer
og de ville lave en kollektiv- og anderledes udstillingsgruppe sammen og den
skulle tage de problemer, som rørte sig i dem op. De ville som alle unge
mennesker give deres besyv med og vise hvad de kunne. Ikke som andre kunstneres
individuelle udstillinger, men en gruppe af unge mennesker, der lavede kunst i
tiden for almindelige mennesker om det, der rørte sig i dem og som de syntes
var udfordringer. Vi er i slutningen af tresserne og det er de store
demonstrationer mod Vietnamkrigens tid, Apartheidtiden.
Det skulle være en gruppe der arbejdede sammen
og lavede grafisk og slagkraftige plakater sammen som fællesudtryk. De skulle
være billige så alle kunne få fat i dem, så valget faldt på at lave
linoleumssnit i a4, a3, a2 formater for de hurtigt kunne lægges i
trykkemaskinen og udgives i store oplag. På den måde blev original grafisk
kunst i masseoplag til en tier opfundet til gruppen. Men indtil videre var der
kun de tre grundlæggere: Ole Finding, Dea Trier Mørch og Troels Trier. Alle tre
malere, tegnere og grafikere med tilknytning til Huset i Asnæs og Vallekilde. Men
de manglede et navn til gruppen. Hvad skulle den hedde og hvem skulle de
invitere med?
Ole Finding
husker at telefonen ringede: ”Det var min mor, og vi snakkede lidt. Jeg kaldte
hende altid ’søde mor’, og da jeg havde sagt det et par gange, fangede Dea det
pludselig og råbte: ”Røde Mor. Vi skal hedde Røde Mor. ” Og på den måde blev
gruppen navngivet. Det var i 1969. Dea var lige kommet hjem fra
uddannelsesophold i Sovjetunionen. Lars kom snart med, han er bror til Troels
og hører til Vallekilde slægten. Troels og Dea havde gået på Kunstakademiet.
Lars gik på Musikkonservatoriet.
Alice og Tommy
arbejdede med at skabe et visevershus i København i Ny Rosenborgkomplekset ved
Rådhuspladsen og her åbnede de sammen med andre i 1969 I MIKROSKOPET, som blev
samlingssted for mange af tidens folkemusikere og unge digtere. Og det var det
år Tommy debuterede med digte i Gyldendals tidsskrift: Vindrosen. Og dem læste
Dea og skrev til ham om et møde og om han ville være med i Røde Mor. Det ville
han. Den gang studerede han Litteraturhistorie på Københavns Universitet. I
1968 vedtager 3-400 psykologistuderende ved Universitetet en resolution om at
udeblive fra al undervisning. Hermed var Danmark en del af et internationalt
studenteroprør, som også vi blev en del af. Samtidigheden i 68-oprøret er
interessant og handler om antiautoritære ideer. Ned med professorvædet var et
slogan. Men der var også tidens store udfordringer: Vietnamkrigen der
eskalerede og afslørede USA's superimperialisme og i Kina folder
kulturrevolutionen sig ud med skoleelever og studenter som aktive deltagere i
skabelsen af historien. Alt det og mere til beskriver Røde Mor i sin kunst.
68-oprøret bliver en bevægelse.
Modstand mod
NATO, EF (EU), atomvåbnene og atomkraftværkerne og papnæse industrierne.
Modstanden fører til mange demonstrationer, mennesker mødes til festivaler i
den københavnske Fælledpark og tilsvarende lokaliteter i Århus, Odense og Ålborg.
Og kvindefestivaler og ø-lejre dukker op. Det kvindepolitiske – som starter med
rødstrømperne og det ’feministiske’ bliver en af periodens markante bevægelser,
som sætter sig dybe spor i danskernes hverdag. Og så bliver Rocken 68ernes
musik. Steppeulvene, Alrune Rod, Burning Red Ivanhoe. Og Røde Mors AGIT PROP
som udsender en single EP med 5 numre i på Demos forlag. Den udkommer
overraskende i 80.000 eksemplarer og danner grundlaget for Demos Forlag. Senere
opstår Røde mor Rock Ork i professionaliseret udgave.
Kollektive arbejdsformer
Røde Mor
udstiller kollektive billeder. Det er fra begyndelsen en væsentlig del af
arbejdsgrundlaget at arbejde sammen med amatører i en kollektiv billedudvikling
og produktion. Når en billedopgave skal løses, træder Røde mors billedgruppe
sammen til indledende diskussion. Ideer og motiver udvikles i fællesskab. De
kollektive billeder og plakater bliver skåret i det medgørlige og billige
linoleum. Årsagerne er mange: Linoleum er et billigt materiale, blødt at skære
i og let at trykke. Man kan lave trykkene hjemme, men det færdige linoleumssnit
kan også bruges direkte som kliché hos bogtrykkeren. Linoleumssnittets grove
karakter gør det velegnet til agiterende formål. Den klare sort-hvide kontrast
er nem at reproducere i aviser, blade, bøger og på plakater: Ingen gråtoner går
tabt, for de findes ikke.
Efter mange
sammenstillinger, prøvetryk og diskussioner vedtages det kollektive billede
eller den kollektive plakat. Væsentlighedskriteriet er billedets umiddelbare
fortællende egenskaber – og dets politiske effektivitet. Temaerne for de første
kollektive plakater og illustrationer er solidaritet med de lavtlønnede, støtte
til afrikanske bevægelser, for færre biler og flere børnehaver, modstand mod
EEC (EU) og illustrationer til Debatteatrets udgivelse af en sangbog med
Socialistiske sange, der udkom 1. maj. Senere på året 1971 udkom på forlaget
Rhodos Røde Mor Sangbog, fuld af linoleumstryk, noder og guitargreb og indlagt
plade.
De første møder foregik på Møllebjerg
på Tuse Næs.
I en
landejendom Møllebjerg boede Ibi Trier Mørch, Dea’s mor. Hun lagde stalde og
hus til kunstnergruppens første møder. Og her diskuterede vi kunsten og tidens
spørgsmål og hvordan vi skulle forholde os til det. Hvad skulle vi deltage i,
hvor og hvordan? Hvordan skulle vores udstillinger være og hvad med indholdet i
vore plakater? Der var spørgsmål nok og mange svar. Og vi var unge og energiske
og havde det godt med hinanden. Og så gik Dea’s bror Andreas Trier Mørch rundt
og fotograferede det hele lige så stille uden vi bemærkede det rigtigt. De
billeder viser vi nogle af her i aften. Og de ligger også til grund for Tommys
Aurora # 6 Tidsskrift for Kunst som omhandler arbejdsfællesskabet på Tuse Næs
1970. Det starter med at unge mennesker mødes og arbejder sammen i fælles
indignation over tiden og det politiske liv. Og at det vil de gøre noget ved.
Det er den gode fortælling og begyndelse. Her søger vi tilbage i arkiverne og
fortæller lidt om denne begyndelse.
Det var i
tresserne opstået en polariseret og giftig kunstdebat siden 1965, den Statslige
uddeling af treårige arbejdsstipendier havde fremkaldt en storm af protester og
en populistisk bevægelse ”rindalismen” med navn efter dens ophavsmand
lagerforvalter Peter Rindal. For ham og hans tilhængere og dem kom der hurtigt
mange af var det uforståeligt at staten i spare tider skulle betale til disse
modernistiske kunstnere og forfattere. Hvis de ikke kunne klare sig selv måtte
de finde et andet arbejde, var rådet. Rindalismen opstår pga manglende
forudsætninger for at forstå kunst, men ikke at forstå bogen: tegnebogen. –
Røde Mor vælger at gå ind i den opståede kulturkløft med en ikke-modernistisk,
en realistisk-naivistisk udtryksform, som via genkendeligheden gjorde det let
hos det store folkelige publikum og især arbejderne – at forstå hvad det
drejede sig om og hvad vi ville: Forandring og opbrud.
I
1970-årsskriftet er der prøver på de enkelte medlemmers kunst i form af grafik.
Yukari Ochiais linosnit af Ho Chi Minh, Thomas Kruses tegneserie om Kapitalens
Fadervor, Troels Triers Napalm-flygtninge, Ole Thilos svært dekorerede
US-general med bukserne nede om hælene, Tommy Flugts digt og billede ”Tilegnet
Lambrakis”, Dea Trier Mørchs hyldest til de argentinske kunstnere, Lars Triers
Nixon-karikatur og Andreas Trier Mørchs foto af en af kollektivets gavlmalerier
i Holbæk.
Gruppen
udvider sig i løbet af året. Anne-Mette Kruse, Alice Faber, Pia Funder og Ole Thilo
kommer til. Årsskriftet er samtidig en præsentation og et visitkort. Det
fortæller at Røde Mor har meldt sig ind i debatten og tilbyder at komme med
udstillinger og optræden: Røde Mor AGIT PROP.
I disse AGIT
PROP deltog alle i kollektivet. Nogle spiller, andre synger og læser op og
andre mimer og danser og atter andre viser lysbilleder. En blanding af musik og
lysbilleder er med til at skabe en fællesoplevelse, som understregede det
politiske indhold på en humoristisk og satirisk måde. Og pludselig er Røde Mor
AGIT PROP til stede overalt i København og Provinsen og plakaterne sælges i
hobetal for en ti’er og hænger snart i hvert et studerekammer. Og så bliver der
lavet en CD på Den Danske Filmskole, hvor Jacob Trier står for lydoptagelsen og
den optages til under dække af en filmskolefilm, som Tommy er i gang med. Han
laver en lille 16 mm med gruppen om sin sang Che Guevara og mange år senere kan
nogle af optagelserne fra filmskolen bruges i en opsamlings CD som blev udsendt
i 2002. Røde Mor – søde mor var i gang og blev kendt i land og rige rundt.
Digte af Tommy Flugt
Sensommersang
Jeg står med et vinglas i hånden
Og stirrer på solen går ned
Bag kornfede sensommermarker
Marker modnet i fred
Jeg står med et vinglas i hånden
Og tænker på marker et sted
Et sted hvor markerne er fede
Er fede af gødning fra lig
Jeg står med et vinglas i hånden
Og ser at en sol går ned
Jeg tænker på sensommermarker
Marker der ikke kan modnes i fredag
Lars Trier
satte musik til det og det var trykt i Røde Mor Sangbog og kom senere med i 151
andre sange fra Edition Egtved 1982 i store oplag. Digtet var sågar også trykt
i Ekstra Bladet i dets storhedstid.
Læser Opbrud: et digt der bliver/ sønderrevet
hvordan/ skrives det digt [2. maj i Politikens grafiske kommentar med illustrationer
af Røde Mor]. (s.16)
Skal man kaste
(s.17)
U-land
(18-20) Var med i min debut i
Vindrosen nr. 3 1969 og indgik i Varg i Veum. Læste det op på Finlandsturneen
og det er senere indspillet i DR på bånd, men aldrig udsendt. Forfatteren har
lydbåndet.
Gøre op & Bryd ud
(s.40)
Borgerskabet
(s.41) Dette digt indgik i et
musikalsk samarbejde: Tag magten, en digtsuite af Tommy flugt med musik af Ole
Thilo, solist og sanger Otto Brandenburg med Radiojazzgruppen Opportunity under
ledelse af Torben Kjær, DR 1974.
Kvindekamp er klassekamp
(s.48) Dette digt blev brugt i alle
mulige sammenhænge og citeret vidt og bredt. Det blev opsamlet i Gyldendals
magasin LYRIK 77.
Lær
Lære
de nye tanker
eller
Stivne
med de gamle
Udsyn til Vesterløb
UDE I VERDENS YDEROMRÅDER
Essay af Tommy Flugt.
Ude i morænelandskabet, det ældgamle istidslandskab og i
vandkanten ned til Lammefjorden møder vi ikke så mange internationale og
vigtige personer. Det er sjældent de lægger vejen forbi. Men det sker dog at
der kommer betydelige personer herud. Og så rejser de igen efter et lille
ophold.
Engang i halvfjerdserne kom en russisk kosmonaut på besøg til
middag. Vi spiste og der var mange der ville hylde ham, men det blev for meget,
så han gik ud i haven og legede med vores dengang små børn. Gyngede med dem og
var optaget af det helt nære jordiske liv og jeg iagttog ham og så at det bekom
ham vel. Han havde været to gange i rummet og kredset om den smukke blå planet.
Der lærte han at holde af det nære. Ikke at jeg mener man behøver at rejse
rundt i rummet for at blive klar over nærhedens betydning, men når man nu har
været derude, synes jeg det var en fin lære, han drog med ned derude fra.
I vandkantslandet har der også været nogle danske digtere forbi,
som skrev og vedblev med at skrive på dansk. Digteren Ivan Malinovski gjorde
stort indtryk på mig som digter og som stilfærdigt menneske. Hans kone var en
fremragende væver og tekstilarbejder. Og hun var her også. Jeg læste Ivan og
gør det stadig. Har et af hans digte hængende: Misnøje til skade for
mandstugten. Det muntrer mig altid lidt op. Vi brevvekslede lidt og han sendte
mig engang en digtsamling med en dedikation i til mig: Fra Ivan til Tommy, som
du ser fortsætter lidt endnu. Han havde været i en slags depression over
sproget ikke slog til og at så mange statsledere havde stjålet sproget og taget
det i deres mund, så at sige besudlet sproget. Men nu var han ovre krampen og
skrev igen sine modstandsdigte. Af og til oversatte han Boris Pasternak fra
russisk. I al denne koncentration omkring hvad man kan, så kan man glemme
nærheden. Og han glemte faktisk at lægge mærke til hvad hans kone lavede. Han
var blind på det øje. Min lokale ven Pottemageren Erik Reiff, som kendte Ivan
og Ruth, fortalte en dag digteren Ivan at han var gift med en dygtig væverske,
at hun var noget særligt i Danmark, at hun faktisk var en ret stor væverske.
Det takkede han for og har sikkert ærgret sig over den manglende opmærksomhed.
Ruth fik senere tildelt Bindesbøll Medaljen, som er den højeste udmærkelse. Hun
fik også statens treårige legat senere igen. Sådan er den menneskelige nærhed
tvivlsom, men dog til stede. Vi lever tæt, vi taler samme sprog, men ikke altid
hjælper det på vor nære indsigt. Selvom vi læser andre sprog og taler med mange
tunger, så garanterer det ikke for vor nødvendige forståelse. Vi er jo
mennesker med fejl og mangler.
I øjeblikket er der trængsel i min indbakke. Hver eneste dag får
jeg mails fra Obama administrationen. De fortæller mig om problemer med
republikanerne og hvor vigtigt det er at lige netop jeg støtter dem på den ene
eller anden måde. De fortæller at det rige Amerika i den grad donerer dollars
til at forhindre bl.a. Obama Care, CO2 stigning og meget andet. En skriver til
mig at de er dybt bekymrede over at kongressen ikke kan vedtage noget. Hvis
kongressen ikke handler er den uden kritisk beskyttelse af The Voting Rights
Act, som var det Martin Luther kæmpede for og døde for. Hvad der ikke er af
benspænd i kongressen fra Republikanernes side er ikke værd at skrive om, og
det gør aviserne herhjemme så heller ikke rigtigt, for så skal man jo tage
stilling for og imod. Imens er demokraterne og den siddende præsident ved at
blive trynet af kapitalen og forhåbningen til hans periode er blevet bremset i
voldsom grad af de republikanske intriger og deres voldsomme retorik og
økonomiske donationer til snart sagt, hvad som helst reaktionært i det
amerikanske samfund. Præsidenten kæmper mod klimaforandringerne mens
republikanerne er fornægtere af samme. Det religiøse højre i Amerika har en
frygtelig indflydelse på en uoplyst befolkning og i kraft af deres økonomiske
indsprøjtninger til partiet kan det oversvømme medierne med vanvittige reklamer
og hadefulde kampagner mod deres modstander og præsidenten. Intet tyder på at
præsidenten kan vinde flertal ved midtstatsvalget. Og at økonomien er hvor den
er kan tilskrives Obama, men bliver det ikke, i stedet arbejder man uafbrudt på
at forhindre de økonomiske fremskridt, blot for at stække præsidenten. Set ude
fra er det fuldstændig vanvittig politik og ikke alene USA lider under det, men
også verden som sådan. Republikanerne har et meget stort ansvar, men de har
ikke været i stand til at handle som politikere i en stor nation med et
medansvar i verden.
Støt os, stem, deltag, kan vi regne med dig? send flere penge:
3, 5 10 eller flere $ skriver de hele tiden fra Obamas stab samtidig med at de
sender den ene rystende melding ud om chikanerierne fra republikanerne. Jo, jeg
har det indefra og det er lærerigt. Og så er det lidt af en fejltagelse. Jeg er
blevet opfattet som medlem af demokraterne. Jeg har i sin tid meldt mig til et
eller andet og for at komme igennem skulle de bruge en adresse, der var en
hindring og det var min postadresse. Da jeg endelig efter flere forsøg fik skrevet
et nul foran 4300 så var jeg igennem. Lige siden har jeg fulgt med i stabens
breve og opfordringer. Jeg har ikke betalt noget, for jeg vil ikke beskyldes
for at gå i en fremmed stats tjeneste, men jeg har læst mig igennem en masse
opfordringer og set hvor aktivt man kæmper. Og det har givet mig lidt respekt.
Men også noget at tænke over. Jeg har forsøgt i et brev at forklare, hvor jeg
bor og sådan set ikke er amerikaner, men brevet er ikke nået frem til rette
vedkommende. Så jeg får stadig mails hver dag fra adskillige stabsmedlemmer:
Nancy Pelosi, vicepræsidenten, præsidenten, præsidentens kone, stabsfuntionærer
og kongresmedlemmer. Og pludselig sender præsidenten mig hele sin tale i
forbindelse med IS problematikken. Og den synes jeg faktisk sagde mig noget. Så
det er et sted hvor jeg får nogle øjeblikkelige nyheder. Også i et omfang som
jeg slet ikke er i stand til at honorere, da jeg ikke har noget kontorpersonale
til at hjælpe mig med min efterhånden omfattende korrespondance med Det Hvide
Hus. Jeg må klare mig med min lille hjemmecomputer og lidt stjålen tid. Det
sker at jeg oversætter lidt og sender det videre. Fx til kurderne. De kan godt
bruge støtte og lidt opmuntring, hvis der er noget af den slags i den store
verden. Og det er der trods alt.
Amerika er et rigt land og de har ikke brug for min støtte, de
må selv finde ud af at rede sig ud af det politiske morads de er havnet i, men
kurderne i Danmark, i Tyrkiet, i Irak, i Syrien, i Iran de har det ikke godt og
bliver ikke behandlet godt. Hverken af den danske stat, der har lukket deres
Roj TV eller i Tyrkiet, hvor Erdogan regeringen udfolder en forfærdelig foragt
overfor den kurdiske befolkning. Og det Tyrkiske dobbeltspil i forhold til IS
terroristerne bør man internationalt undersøge nærmere. Hvis der er nogen
befolkningsgruppe i mellemøsten der har brug for vores udelte opmærksomhed og
hjælp, så er det kurderne. Støt kurderne nu og bekæmp de internationale
terrorister i IS. Ikke for ingenting er danskerne blevet opmærksomme på at det
er IS, der er en trussel og det billede som EU og USA har givet os af kurderne
er et forkert billede byggende på en fejlslagen analyse.
Når man begår en fejl og indser fejlen er det ikke forkert at
rette den. Giv kurderne menneskerettighederne tilbage og fjern terrorstemplet
på dem. Støt kurderne i deres kamp for anerkendelse og selvstændighed.
For ikke så længe siden havde vi en kurdisk familie på besøg.
Mand og kone og deres to drenge i teenagealderen. Han er anklaget for
indsamling i Danmark efter terrorparagraffen og hun kommer af en iransk
familie, hvor de har været forfulgt i generationer, fordi de var kurdere. Han
er blevet tortureret i Tyrkiet og får hjælp i Danmark i Dignity, samtidig med
han sidder på anklagebænken hver dag i en sag rejst af Tyrkiet i forbindelse
med lukningen af Roj TV. Begge prøver de at få et liv til at fungere af hensyn
til deres børn. De besøgte os og jeg så ham, torturofferet, gå i haven med sine
børn og nyde det. Vi har et lille vandhul i haven og han satte sig med de to
drenge og fortalte dem om vandhullet, planterne og hvad de så. Og drengene
lyttede på den måde børn skal lytte, når en god voksen fortæller dem en
livgivende historie. De så på deres far med varme og taknemlige øjne. Det
øjeblik glemmer jeg aldrig faderen for. Et lille glimt af håb var han i stand
til at formidle i et øjebliks fred og ro.
© Tommy Flugt
25.09.2014
Februar 2015
DANSK KURDISK PALÆSTINENSISK AFTEN
den 13.02.2015 kl. 19-23
i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade 6, Kbh. K.
Arrangeret af Tommy Flugt i samarbejde med Dansk
Forfatterforening og Den kurdiske netavis Nûdem
PROGRAM:
1. Indledning: Velkomst i Dansk
Forfatterforenings lokaler
2.
Musikalsk indslag ved Ertugrul Yilan
med venner: sang og tenbur
3.
Tommy Flugt fortæller om Choman Hardi
og læser et par af hendes digte op til tenbur ledsagelse
4.
De kurdiske kvinders kamp for fred,
frihed og demokrati af Esmer Mamedi
5.
Kurdiske filmdage i Cinemateket
19.-22.02 introduceres af FOKUS-A ved Midya
6.
Nûdem: kurdisk online avis
introduceres af Ibrahim Benli, redaktør
7.
Tommy Flugt læser nogle af sine egne
digte, inspireret af kurdiske forhold med musikalsk ledsagelse af guitarist
Lars Trier
8.
Dansk kurdiske forfatter Adil Erdem læser
digte.
9.
Palæstinensisk forfatter Aisat Al Saifi introduceres af Jan Samuelsen fra Vallekilde Højskole, CKU
10.
Musikalsk indslag
11 Socialt
samvær
En aften hvor samvær, forbrødring, oplæsning, musik og mødet mellem mennesker er i centrum. En aften der vil hinanden og formidle til hinanden. Musik, poesi og mennesker mødes.
Tilmelding til: tommyflugt@gmail.com
Der er plads til 75 deltagere.
Lidt om årets digtergang 2015-16
2015-16
Det blev digtenes år. Jeg skrev den ene digt efter det andet om ikke hver morgen, så næsten. Og jo flere jeg skrev des flere kom til. På et tidspunkt måtte jeg samle det og da Alice bekvemt skulle en lille uge til Luxembourg, brugte jeg tiden til at lave en samling af mine digte. Det blev til DIGTE 2015. Lidt senere kom NOSTALGISKE POSTKORT DIGTE 2015, men et enkelt digt teede sig sådan at det ville have sin egen lille samling, så det måtte jeg bøje mig for og det blev til DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN 2015. I november måned var jeg inviteret ind til Fair Play til en samtale og oplæsningsaften, hvor jeg læste op fra min 2015 digtsamling. Det blev en fin aften. Og alt imens skrev jeg videre og videre og offentliggjorde digtene hver dag eller hver anden på Facebook.
Det fulgte nogle af mine musikalske venner og pludselig havde de lavet musik til et par digte. Det var meget glædeligt. Og jeg blev dybt rørt over deres kompositioner, sang & musik af Birte Zander & Lars Trier. De sendte mig nogle optagelser til aflytning. Det var som det skulle være, overensstemmelse mellem ord, sang og musik. Vi havde jo oplevet et fint samarbejde i Huset på Næsset, da vi havde arrangeret en Røde Mor aften og senere da vi sammen deltog i en aften med kurdere i Dansk Forfatterforening som jeg stod for. Nu udviklede sig noget nyt ud fra digte på Facebook. Og jeg blev ved med at skrive. Igen blev det tid at samle sammen til en ny samling og den kom ud i januar: SINDETS ARKÆOLOGI digte af Tommy Flugt 2016. Denne gang 270 sider i lidt større og dyrere format end tidligere. Meget tilfredsstillende format og så skulle man tro at det var pause tid, men stadig strømmer digte. Som en større digter engang sagde: Det er som en blødersygdom. Det strømmer ud, når først der er prikket hul.
Og så skal Alice og jeg have en fælles udstilling i galleri Boserup ved Roskilde i naturskønt område og sammen med unikke stenskulpturer fra Zimbabwe. Alice udstiller tegninger, malerier og kalligrafi og nogle af hendes nye serier. Jeg udstiller landskabsfotografier, fotobøger, tidsskrifter og digtsamlinger. Og jeg læser op fra min nye digtsamling den 5.03 kl. 14-16 hvor der er fernisering. Udstillingen varer et par måneder til den 12.06 Der er åbent lørdag søndag i perioden fra 11-17. En fin kultur-tur med mulighed for gratis kaffe og skovtur.
I vintermåneder har jeg været kurator på en Lyriksalon i biblioteket Pakhuset i Nykøbing Sj og det har været nogle fine og inspirerende eftermiddage fra 16-18. De slutter nu den 10.03 med besøg fra StORDstrømmen ved digteren fra Lolland Falster Thorvald Berthelsen og en digterven fra København Steffen Baunbæk. De vil fortælle og læse op. Og vi vil lytte og gå i dialog. Måske kan nord & syd finde sammen omkring lyrikken. Måske en slags nORD&sydORDstrømme. At udveksle med hinanden er altid godt.
Den 12. marts har Alice fået arrangeret Rock til Guldaldermalerier kl. 15.30 i Aksen i Asnæs, hvor digter og musiker Søren Mølstrøm har lavet sang til flere guldaldermalerier bl.a. Th. Philipsens billede fra 1901 Fårevejle landevej. Den 13 åbner Malergården og den 21. maj er der generalforsamling der fra kl. 10-14. To taler om maleren Sigurd Swane. Den 28.05 besøger vi Cathrine Raben Davidsen i hendes atelier.
Og så slutter vi Lyriksalonerne af for denne gang med en aften i PAKHUSET. Jeg laver sammen med Birte Zander, Lars Trier og John Strange en Musikalsk Lyrisk Sangaften, hvor de spiller og synger sange til mine digte, som de har komponeret musik til. I alt 9 sange, heraf 8 nye. Vi glæde os til aftenen den 1. april kl. 19.30-21.30.
Og så bliver det sommer på landet, når alle generalforsamlingerne er slut. Og vi har en del stykker i år at deltage i: LAG, Huset på Næsset, Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner. Og jeg har Dansk Forfatterforening og Dansk PEN.
MUSIKALSK LYRISK SANGAFTEN 1. april 2016 i PAKHUSET i Nykøbing Sjælland med Lars Trier, guitar, Birte Zander, sang, John Strange, kontrabas og Tommy Flugt, digte og oplæsning blev optaget af Frejas Fokus ved Laila Hodell og kan bestilles som CD & DVD hos AURORA på telefon: 5126 5643: Her kan digtsamlingen SINDETS ARKÆOLOGI som CD & DVD bygger på ligeledes bestilles.
Det blev også til en medvirken til en film om et tegnekursus på Malergården 2015. Link Hvor Anne Gyrite Schÿtt medvirkede som underviser for 20 kursister i Malergårdens nye Kunstskole. Et arrangement som Tegnerne - Tegnerforeningen af 1919 og Alice Faber stod for. Laila Hodell fra Frejas Focus stod for at filme og klippe til en færdig film.
Lars Trier i Pakhuset
2016.Året 2015-16 sluttede med ophold på Krogerup Højskole med nytårsaftens ophold. Den 5. januar besøgte vi Birte Zander og Lars Trier i Roskilde. 8.02 med Tegnerne til Aros. Den 14. januar holdt jeg Posesiens blå blomst i Pakhus Galleriet i Nyk. Sj. og den 23. var vi til bryllup hos Lise og Thorsten på Københavns Rådhus. 27. januar Melodien der blev væk på Nørrebro Teater. - Og så var vi igang med året som bød på mange store og gode og ikke så gode begivenheder. Til de gode hører Museums oplevelser. Arne Haugen Sørensen udstillingen i Odsherreds Kunstmuseum med fernisering den 23. marts. Og den 1. april en stor once i a lifetime oplevelse, hvor jeg sammen med Birte Zander, Lars Trier, John Strange og mig selv opførte Musikalsk Lyrisk Sangaften i PAKHUSET i Nykøbing Sj. med digte og snage fra min digtsamling: SINDETS ARKÆOLOGI 2016. Det blev en smuk og god aften. Laila Hodelle optog lyd og på video og lavede senere en dvd og cd af aftenen. Den 16. april oplevede jeg Sebastian (fra I Mikroskopet 1970) i Elværket. En rørende og nostalgisk aften. Andre gøremål var Forfatterforeningens generalforsamling 30.04 og Kunstdage i Pinsen 11.-16. maj. Ligeledes Turlandets generalforsamling 26. maj og møde (endnu et) i Visionsgruppen for Tuse Næs' fremtid. Til Bert Brecht aften i Fair Play, Maglesø rundt og med Turlandet til Røsnæs inden turen gik til Folkemøde 17.-20. på Bornholm og hos Rikke og Holger. Og så skulle vi holde Sommerfest, som vi plejer og det gjorde vi, men uden Alice. Hun faldt dagen forinden så uheldigt at hun brække lårbenet og blev sendt på sygehuset og opereret. Forinden havde hun sagt til mig at jeg skulle holde Sommerfesten som vi havde aftalt, og det gjorde jeg/ vi. Et guldbryllup hos min søster Mona på Fyn måtte aflyses. Ligeledes en tur til Luxembourg for Alice blev aflyst. Men efter nogen tid var Alice ovenpå igen. I august oplevede vi lidt af Spirefestivalen på Tuse Næs og Anne Linnet i Tuse Næs Kunsthåndværks have den 7. august. Og så skulle Thorsten pludselig indlægges til sin anden hjerteoperation og blev opereret den 11.08. Selvom det er en alvorlig operation, så forløb den fint og efter nogen tid fik han kræfterne igen og fungerer fint med sin dejlige familie og arbejdet i Københavns Kommune. Efter denne anden stærke oplevelse fik vi lyst til at deltage i Danmarks dejligst med Rasmus Nøhr på Tuse Næs. Vi tog med Tegnerne på en Tur til Zagreb fra 11.sep. -15. sep. En dejlig og flot tur. 1. og 2. oktober var vi involveret i Æblefestival på Tuse Næs. Jeg støttede Dansk Flygtningehjælp og samlede ind på Tuse Næs i Hørby. På min fødselsdag besøgte vi Kattrup Gods til en Shakespeare aften med Tommy Kenter, som jeg kender fra Filmskoletiden i sin tid. Vi havde set ham i rollen som Kong Lear på teatret. 26.-27. december tog vi til Viborg og fejrede anden juledage m,ed familien. Nytårsaften holdt vi hos Ulla-Britta og Leif i København.
Røde Mor udstilling i Odsherreds Kunstmuseum
2017Var med Tegnerne på Storm P. Musset i begyndelsen af januar. Lavede senere et interview med Ole Jensen, næstformanden i Tegnerforbundet til foreningens hjemmeside.Var på Æglageret og hørte maleren Jesper Christiansen holde foredrag om sin kunst. Lavede endnu et tidsskrift om hans arbejde på baggrund af aftenen og hvad jeg tidligere har opsnappet. Var i Vævernes hus og senere til Visonsgruppemøde i Aurora Galleri. Har indledt et samarbejde med Anette Wolthers om bog om De kvindelige malere i Nordvestsjælland. Så tog vi Alice og jeg til møde i SAMMUS i Svendborg. Besøgte som vi pslejer Johannes Larsen Museet. Den 23.03-1.04 tog vi med Tegnerne til Madrid og besøgte bl.a. Prado Museet o.m.m. Den 8. april var der Røde Mor fernisering på en stor Plakatudstilling af Røde Mor værker fra 1970'erne. Der var indledningsvis musik til og det blev et tilløbsstykke. Jeg har selv en sideafdeling med på udstillingen af værker fra min digtsaling fra 1970: VARG I VEUM med Røde Mor grafik og mine digte. På Tuse Næs var vi til B-flat jazzorkester med Torben Jørgensen på bas. Han er fra vor ungdomstid i IMIKROSKOPET, som vi tre lavede sammen. Nu er hans stor glaskunstner og bor i Fensmark. Men han spiler altså med i B-flat. Kunst i pinsen igen fra 3.-5. juni i Galleri Aurora. Grillaften på Malergården. Sommerkomsammen i år nmed Alice og vi mødtes på Odsherreds Kunstmuseum og jeg viste rundt i plakatudstillingen. Bagefter hjem til Tuse Næs og spise i Huset på Næsset. Så kaldte Bornholm og Det smukke Museum i nogle dage. Vi boede hos vores gode venner fra Hillerød, som har et sommerhus derovre: Rikke og Holger Toxværd. Efter det besøgte vi Clay Museet på Fyn. 19.07 kom Thomas fra Ods. Mus og fik en del Røde Mor materiale til Museet. 22.08 var der arrangeret rundvisning med mig og museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen i Røde Mor udstillingen og jeg fortalte om RM og vort kollektiv. Den 30.09 holdt tegneren fra Politiken Anne-Marie Steen Petersen foredrag i Pakhuset. Den 5.09 viste jeg rundt på Malergården og i Røde Mor plakatudstillingen for Johannes Larsen Kunstforeningens bestyrelse. 29.09-1.19 holdt vi Æblefestival på Tuse Næs. Og så tog vi i teatret Betty Nansen og senere gik turen til Nivågaard og så var der Røde Mor Rok Ork den 22.10 i forbindelse med at plakatudstillingen var blevet forlænget. Den har virkelig haft et fint besøgstal. 24.10 tog jeg ind til et vigtigt møde: Europarådets rolle i et splittet Europa hed overskriften. Det blev holdt på Christiansborg. Røde Mor udstillingen var velbesøgt og Jesper Sejdner Knudsen bad mig deltage i kulturnatten og lave to rundvisninger kl. 19. og 20. den 27.10. Den 18. november var vi inde og se årets forestilling BOSCHs Drøm. PÅ Republique. Det var fremragende teater og blandingsteknik. Vi havde lige stået foran Boschs triptycon i foråret, så det var fantastisk at se stykket over hans værk. December gik også med blodprøver o.a. for mit vedkommende. Og så kom julen og vi fejrede den først i Tuse Næs Kunsthåndværk med deres traditionsrige julekoncert og senere holdt vi julen sammen med familien i København. Og året gik sin gang. Og det var det år. Hele året skrev og skrev jeg digte og på et eventyr. De kom så i begyndelsen af 2017.
Året startede som de andre år med en digtsamling
2018Igen blev det til lidt af en moppedreng af en digtsamling. I januar udsendte jeg digtsamlingen: DER ER EN FASAN I BAGHAVEN (250 sider) og næsten lige så mange digte. Lidt senere, men dog også i januar blev jeg færdig med mit com amore udkantseventyr: TIDENS KONGE (88 sider). Og i februar har jeg lige modtaget 250 Fotosafari-bøger fra trykkeren, som er lavet sammen med 12 lokale fotografer på Tuse Næs. Der er fernisering på en større fotoudstilling om Tuse Næs den 3.03. kl. 15 i Huset på Næsset. Her vil 80 store fotos blive vist. (40x60 cm). Alle er velkomne til at deltage og se med. Turlandet fortæller om sin virksomhed i øvrigt.
Og så ser vi ellers frem til hvad 2018 bringer fremover. Vi glæder os til foråret.
Digtoplæsning den 25.02.2018 i Aurora
Ud i verden hvorhen
Det vælter ud med romaner og film som man aldrig får læst og
set. Der kommer hele tiden nye digtere til og deres digtsamlinger som man ikke
har en chance for at forholde sig til endsige læse. Der er for vor tid skrevet
tonsvis at litteratur som man aldrig kommer i nærheden af. Der males og tegnes
i vor verden og for os. Tegn er der nok af. Det er ikke det der mangler. Det
manglede bare. Men hvordan kan det være at vi alligevel føler at vi kender lidt
til verden og at alt er godt selvom vi ikke kender den i dybden. Fordi vi ved
at der arbejdes, at folk gør deres bedste. At der digtes på livet løs. At du og
vi ikke er alene, men at alt har betydning i vor skildring af det at være til
og være menneske på denne store lille blå klode. Denne flid der omgiver os.
Denne enorme skabelse på en klode der engang vil blive til intet og slette alle
spor. Alle de spor vi lægger i romaner, digte, malerier, tegninger, sange og
musikken. Vi synger om det skrøbelige liv der engang vil forsvinde og blive til
støv
© Tommy Flugt
Løvfaldssommer
Stille ind stille sjælen morgenklar igen bryde natten op
Stille start stille morgnen kræver ro og fred kræver kaffen klar
Stille ro stille lukke nattens mørke ned pudse dagen klar
Stille dag stille morgenstund har sølv i mund byder talen op
Tirsdag den 2.06.2021
MIT LIV
PÅ OPFORDRING
Lise Bjørg og Thorsten Faber Flugt bestilte denne
Livsfortælling om mig i anledning af min 80 årsdag den 17. november 2021
- fortalt til Liv Mygind i en 9 timers lang samtale som hun
optog og redigerede ned til 3 t 11 min i maj 2021.
Indledningen er en sang: Her er morgner med lys - skrevet af
mig, Tommy Flugt og sat i musik og sang af Birte Zander Trier.
Fortæller om min mor og far. Bitten og Harry Flugt. Og om
smeden i Grejsdalen ved vejle. Min farfar. Om fars jyske sprog.
Så min fødsel og Strynø i det sydfynske øhav. Barndommen og
krigen. Mona, min søster fødes i 1945.
Flytningen til Sdr. Nærå på Fyn i 1947. 50’erne. Fjernsyn,
grundskolen, sporten, legen i haven.
Puberteten. Sneblindheden. Lærte at køre lastbil som 15årig.
Familielivet.
Marie Jørgensens Drengeskole i Odense. Og senere Gymnasiet
Katedralskolen i Odense. Skoletidsskrift Punch.
Atommarchen. Lærte at protestere mod autoriteterne. Europa
rejse efter gymnasiet. Soldat i 2 år. Så Askov Højskole et halvt år. At blive
til noget. Universitetet. Vietnamdemonstrationerne. Desperat generation. Lars
Trier synger Sangen om Che Guevara.
Alice og København 1968. Sang: Lungerne synger og jeg synger
med (Birte Zander). IMikroskopet.
Sang: De hvide skyer (Birte Zander). Havevandring Tuse Næs.
Thorbjørn og Thorsten, Alice. Holbæk Byråd.
Børnebørn - Thorsten. At blive bedsteforældre. Oplæsninger
for børnebørnene.
Thorbjørns død.
Nutiden. Otium. Hver morgen en morgen og lyset at stå op
til.
Slutdigt: Lyset Landskabet Mødet
Tommy Flugts Livshistorie: https://soundcloud.com/liv-mygind/tommy-flugts-livshistorie-1/s-X5S4nist4xQ
Mandag d. 5/4-2004
NOGET OM MIN DIGTNING
I de seneste mange år har jeg skrevet hver dag, og i de sidste par år har
digtet, lyrikken eller poesien haft min opmærksomhed og på et tidspunkt fangede
den mig ind, så den krævede al min opmærksomhed. Efterhånden tog digtet over.
Jeg var ikke mere den der bestemte, men digtene bestemte hvornår og hvordan jeg
skulle skrive dem. De kom stort set om natten og morgenen, så det var bare om
at have pen og papir klar eller sidde ved computeren om morgen og skrive
nattens noter eller morgenens ord ned som mere og mere kom i færdig digterisk
form. I mine digte har jeg gjort mig nogle overvejelser om denne proces og
skrevet om den. Alene i år er det blevet til tre digtsamlinger, to ret store og
en normal digtsamling, sådan som de plejer at være OKTOBER. Den sidste og
mindste blev også den største 424 sider 10x15 cm: MØRKETS LYS.
Selvom en ny samling er undervejs i begyndelsen af 2017 og blot kræver min
opmærksomhed i begyndelsen af det nye år, så kan jeg mærke at min poetiske åre
kræver ro og jeg må derfor afstå fra hvad jeg ellers har gjort det sidste år,
udsendt et morgendigt på Facebook hver morgen. Mit sprog er ved at bevæge sig
ad andre veje og jeg kan mærke, at det er en prosahistorie, der trækker i
ordene. En historie der har ligget og arbejdet nogle år, men som nu med større
styrke kræver sin forfatter. Så jeg er på vej over i prosaen og det er en helt
anden sag end poesien. Den er mere lukket i sin skabelsesproces, så jeg må
derover og være i det rum i fremtiden.
Derfor lukker jeg ned for digteriet på Facebook. Ikke at jeg lukker ned for
poesien, men også den skal have ro. Sådan må det være. Der er tid for åbenhed
og en nødvendig tid i koncentreret lukkethed.
Sidste digt/
Last poem
Nattens poesi
er borte til
dagen og
klarheden
kommer
Sproget lukker
ned
overlader
læseren
uden ord og
trøst
Det er sidste
digt
den allersidste
gang hvor
du modtager ord
Hav det nu godt
mens
vi er borte og
sender
dig drømme og
håb
Ordene kommer
og ordene de
går nu
helt væk ordene
Ord der gemmer
sig
husker den der
fordybet
i digte læste
dem
© Tommy Flugt
12.12.2016
MØRKETS LYS var den sidste, troede jeg. Men så kom digtsamlingerne SINDETS
ARKÆOLOGI i slutningen af 2016 på 270 sider og en lille normal samling fra
OKTOBER af samme navn på 60 sider. DER ER EN FASAN I BAGHAVEN på 250 sider kom
i 2018 i starten. I slutning af året kom DEN BRÆNDENDE SOMMER på 150 sider.
Og så kom det jeg havde lagt op til, min con amore prosatekst i 2018 TIDENS
KONGE Olufs Verden. Nu var det slut troede jeg, men der kom endnu en
digtsamling: PORØSE GRÆNSER på 250 sider i slutningen af 2019.
Det må være nok nu, mener min skrivemaskine, min computer. Den gik ned med
mand og mus, tekst og billeder og hvad man ellers har samlet på sin PC for en
lille uge siden. Der er tilkaldt en reparatør som kommer i eftermiddag. Så får
vi se om han kan genskabe mit store arkiv.
”Jeg råber med vand i munden: Hjælp!”
Og i eftermiddag håber jeg min data og computer reparatør kan klare
problemerne med min tabte hukommelse og et tastatur der er slidt op og ikke kan
huske alfabetet mere. Det skal fornys.
Og det skal jeg også. Så nu øver jeg mig på en reserve HP-computer. Det er
som at begynde forfra.
Det skal man åbenbart en gang imellem – også i min alder.
Uden gamle tekster og ord må nye komme til. Verden er ung endnu.
Og endnu en digtsamling har set dagens lys i 2021. Følte trang til at se om
jeg havde til en digtsamling i anledning af jeg snart rundede de firs. Og det
viste sig der var nok og det blev til endnu en samling på 180 sider hos mit
forlag trykker Blurb. Titlen blev min yndlingsfugl SOLSORT. Det blev til
gengæld noget af en prøvelse at få den hjem. Blurb er et Los Angeles firma, som
leverer digtopsætning og sender det færdige digt til trykning i England,
hvorfra jeg så hidtil har modtaget det. Men jeg havde glemt at England var
trådt ud af EU via deres Brexit og at det gav problemer med forsendelse, told
og udlevering. På et tidspunkt var bøgerne kommet til Danmark, men kunne ikke
udleveres før jeg havde oprettet toldforbindelse, og da jeg fik et firma UPS
til at hente dem og levere ville de ikke aflevere uden at få kontanter. Hvem
har kontanter på sig i vor tid? Så lykken blev at min kone på vej til tog kunne
betale med Mobil Pay, og jeg kunne over netbanken bevise for chaufføren, at der
nu var betalt. Og så fik jeg udleveret min nye digtsamling. Den 21 i rækken. Noget
af et besvær de englændere har givet en. Men også lærerigt. Nu skifter jeg til
et Hollandsk trykkeri fremover. Medmindre et dansk kan gøre det lige så godt.
Og med det mener jeg, at det hele kan laves herhjemme fra og videresendes over
internettet og så komme tilbage til mig ca. fjorten dage efter. Den proces er
jeg blevet glad for. Her kontrollerer jeg selv alle forløb og har kun mig selv
at takke for evt. skønhedsfejl.
Længe leve sproget og lyrikken.
©
Tommy Flugt
12.12.2019 –12.12.21
5126 5643
|
|
|
|
|
|