At se er ikke så let endda, selv for den seende. Synet virker igen og igen på hjernen, både den ubevidste og bevidste del. Vi ser og ser dog ikke. Nogle ser på samme ting, men ser dog noget helt forskelligt. Nogle ser slet ikke noget hvor andre ser billedsproglige bevægelser som kunstneren har lagt ind i situationen. Nogle fortolker dybsindigt mens andre skøjter gladeligt forbi, her var ikke noget at komme efter, eller var der? Ofte er der ikke, men ganske ofte er der et eller andet at fæstne sig ved, at blive opmærksom på, at vende tilbage til: Hør lad mig lige se engang til. Og så sker der noget eller også sker der ikke noget. Sådan er det med synet og billedet. Begge dele er interessante og vanskelige discipliner.
At se eller ikke se, det er sagen.
At betragte, iagttage og drage nogle konklusioner, det er måden at nærme sig på. At fordybe sig og se på billeder er en forudsætning for at få synet tilbage.
Øjet opfatter en gruppering af plsn, former, rumstørrelse, linjer, rytmer og farver. Grundelementer til at give billedet, kunstværket liv.
Lære sig at lade billedet fortælle. Vi leder efter os selv igennem billeder efter en eller anden sammenhæng. Som vi leder efter ord til at beskrive den.
Tommy Flugt
15. juli 2011